Det er ofte svært at finde plads på fly og hoteller i de populære vinterferieuger i februar. Vi har gjort det lidt nemmere og så har vi ovenikøbet gjort rejsen 1 eller 2 dage længere end vores almindelige rejseforslag. Det giver dig både tryghed ved at I alle kan komme afsted og giver jer længere tid i varmen langt fra det kolde nord.

Bugt på Koh Yao Noi
Normalt når vi sammensætter rejser til Thailand, booker vi pladser på de flyselskaber, som har de bedste forbindelser – og de bedste priser selvfølgelig. Vi bruger oftest ikke “faste afgange” fordi vi leder efter de billigste rejsedage og de afgange der passer bedst til præcis din rejse. Det er normalt til stor fordel for dig, men i vinterferie-ugerne er der så stor efterspørgsel, at priserne på ledige pladser hurtigt bliver meget høje, vi har derfor på forhånd købt pladser på Thai Airways og Qatar Airways, som passer til en stor del af vores rejseforslag. Ved at klikke på linket herunder kan du blandt andet se hvilke datoer vi har pladser på, hvilke rejser vores pladser passer bedst til og hvilket flyselskab der bruges på de enkelte datoer.

Longtailbåde på Railay i Krabi
Der kan være udsolgte hoteller eller udsolgte værelsestyper i denne periode, men så vil vi foreslå et alternativ. Det er specielt svært at få plads på Elephant Hills og Rainforest Camp i Khao Sok i disse uger, så der skal du ikke vente for længe. Det er meget polulært – og med god grund.
Hvis du vil rejse til andre destinationer i Thailand eller rejse på andre datoer, skal du kontakte os på mail eller telefon, Så finder vi det, som passer bedst til dine ønsker, og giver dig et tilbud på det.
Vi glæder os til at sende dig på en helt fantastisk vinterferie i Thailand.