Fra Krabi kan du tage på endagsture til små og store tropiske øer i den smukke Phang Nga bugt, på opdagelsestur på ATV i områdets regnskove, hvor du også kan blive meget klogere på områdets produktion af gummi, som bliver udvundet fra træer i regnskoven. Er du interesseret i madlavning bør du unde dig selv en dag på en lokal kokkeskole og se, hvad der ligger bag tilberedningen af maden i verdens måske mest komplekse køkken. Du kan også tage til øen Koh Klang og opleve bæredygtigt landbrug og fiskeri. Er du mere til eventyr og udfordringer, så byder Krabi også på White Water Rafting. Læs meget mere om det hele herunder.