Velkommen til Kangerlussuaq der er indgangsporten til Grønland. Når du ankommer til Grønland er byen dit første indtryk da landets største lufthavn ligger her. Foruden lufthavnen og byen med godt 600 indbyggere kan området godt virke en smule øde og dødt, men faktisk er Kangerlussuaq et af de bedste steder for ture til indlandsisen og også Russell gletsjeren er et besøg værd. Området er med sine langstrakte vidder også ideelt til vandreture på en- eller flere dage. Om vinteren er der andre udflugtsmuligheder i Kangerlussuaq. På denne årstid er der både dagsture med hundeslæde på indlandsisen og flere dage lange ekspeditionsture- også på hundeslæde.