Bangkok er en af Asiens største metropoler og for mange også porten til Østen. Byen er voldsom, støjende og fantastisk, og midt i det hele finder du store attraktioner og små perler, der sammen gør Bangkok til en by, der bestemt er et besøg værd. Utrolige markeder, streetfood i verdensklasse og imponerende templer findes som perler på en snor igennem byen. Rundt om Bangkok findes historiske steder som den UNESCO-beskyttede ruinby Ayutthaya og Kanchanaburi,der er kendt for “Dødens jernbane” og broen over floden Kwai. Giv dig selv muligheden for at gå på opdagelse i Bangkok og er du i Bangkok for første gang, kan en guidet tur i byen på det varmeste anbefales.

Tag på udflugt til det farverige flydende marked
Afslappende sejltur på floden i Bangkok
Langs Thailands smukke kyster
Smukke oaser findes overalt
Tag på dagstur fra Bangkok til Ayutthaya
Tag på Dinner Cruise på Chao Phraya floden
Fra Chiang Mai til Bangkok
Antikke byer
Tempel i Bangkok
Aften i Bangkok
Buddha
MBK er et af de billigste shoppingcentre i Bangkok

I Bangkok

Lær at mestre Thailandsk madlavning på Amita kokkeskolen

Husk copyright TAT ved brug

Lær hemmelighederne bag Thai madlavning

Ikke langt fra Chao Phraya floden ved bredden af en af de mange bifloder finder du skolen. Her vil dygtige lokale kokke instruere dig i, hvordan du tilbereder nogle af thaiernes egne favoritretter. Du vil blive introduceret til det thailandske køkken og få forklaret baggrunden for de 4 retter, som du skal tilberede helt fra bunden. Efter introduktionen er det på tide at komme i gang med forberedelserne og dette gøres i urtehaven, hvor du i selskab med en instruktør finder og håndplukker de friske ingredienser, du skal bruge til retterne. Nogle af de mange eksotiske krydderier, du kan finde i skolens egen have er: Guinea peber, hellig basilikum, thai basilikum, kaffir lime og Sarmentosum peber. Du vil efter ingredienserne er samlet få en demonstration samt mulighed for at smage på maden. Til sidst er det blevet din tur til at stå ved din egen personlige kokkestation, hvor du, med kyndig vejledning fra dagens instruktører, skal forsøge at lave 4 fremragende thai-retter.
Pris: I gruppe 725,-
Turkode: SIC BKKCK01-AMT

By- og tempeltur i den historiske metropol

Marmortemplet i Bangkok

Marmortemplet i Bangkok

Bangkok er en by, der er rig på kultur og historie med sine over 400 templer i og omkring byen. På denne tur når du ikke alle 400, men derimod de 3 vigtigste, og måske også mest imponerende, af Bangkoks mange templer. Dit første besøg på denne tur er templet, Wat Trimit, der er kendt for sin Buddha, der er helt tilbage fra den periode hvor Sukhothai var Thailands hovedstad. Buddhaen i sig selv er udført i massivt guld hele vejen igennem, den er 3 meter høj og vejer hele fem og et halvt ton. Næste stop er ved Thailands største tempel, nemlig Wat Po, eller som det også bliver kaldt, den liggende Buddha´s tempel. Buddhaen er imponerende 45 meter lang og 15 meter bred. Denne Buddha er ikke støbt i guld, men er belagt med et flere centimeter tykt lag af bladguld. Dagens sidste stop er Wat Benjamaborphit, som er bedst kendt som marmortemplet, måske fordi udtalen af det oprindelige navn ikke altid er lige nem. Templets hovedbygning er udført i det fineste italienske marmor fra Carrara i Toscana. Alene dette gør templet til et “must see” under dit besøg i Bangkok.
Pris: I gruppe 225,- Privat 300,- pr. person ved 2 personer
Turkode: SIC BKKCK01-AMT

Udforsk det gamle Siam

Wat Trimit i Bangkok

Wat Trimit i Bangkok

Dagen står på en gåtur gennem den sydlige del af Rattanakosin Island, i dag bedst kendt som det gamle Bangkok. Du begynder ved templet, Wat Trimit, der er kendt for sin Buddha, der er helt tilbage fra den periode hvor Sukhothai var Thailands hovedstad. Buddhaen i sig selv er udført i massivt guld hele vejen igennem, den er 3 meter høj og vejer hele fem og et halvt ton. Du fortsætter til Bangkoks China Town distrikt for at se livet på den travle Charoen Krung Road, som er centrum for de kinesiske handlende i Bangkok. Inden turen går videre, gør du stop ved det mest respekterede og kendte kinesiske tempel, Wat Mungkorn Kamalawas. Herfra bliver du hentet i bil og kørt til Bangkoks største og mest berømte blomstermarked, Pak Khlong Talad, hvor du vil finde bjerge af smukke eksotiske blomster og farverige orkidéer. Turen afsluttes ved Wat Po, eller som det også bliver kaldt den liggende Buddha´s tempel. Buddhaen er imponerende 45 meter lang og 15 meter bred. Denne Buddha er ikke støbt i guld, men er belagt med et flere centimeter tykt lag af bladguld.
Pris: Privat 350,- pr. person ved 2 personer
Turkode: BKKHD13 RSH-PVT/ESG

Oplev det imponerende Grand Palace og smaragd Buddha’ens tempel

Grand Palace i Bangkok

Grand Palace i Bangkok

Det enorme Grand Palace er uden sammenligning Bangkoks største og mest berømte seværdighed. Det blev bygget i 1782 af kong Rama og har lige siden været magtens centrum. Alle bygninger i det enorme område er opført, så de nærmest fremstår som kunstværker i både thai og europæisk stil. De mest nævneværdige bygninger i komplekset er: Den royale bolig, magtens haller og det royale kapel i templet Wat Phra Kaeo, der betragtes som det ældste og smukkest dekorerede tempel. Templet indeholder også smaragd Buddha’en, som er den mest ærede Buddha i Thailand. Husk at mænd skal have lange bukser og ikke bare tæer i sandalerne.
Pris: I gruppe 250,- Privat 400,- pr. person ved 2 personer
Turkode: SIC BKKHD01-UIT/ESG

Smag på Bangkok – En kulinarisk gåtur

Husk copyright TAT ved brug

Thailand er kendt for sin streetfood og Bangkok er centrum

Bangkok er kendt for sit store udvalg af lokal mad, og i Bangkok findes stadig mange områder med lokale restauranter, der har haft forretning det samme sted i årtier. Denne tur vil bringe dig til et af de bedst bevarede områder i Bangkok. Du vil på turen finde det traditionelle Bangkok med hensyn til restauranter og mad, ligesom du vil få chancen for at smage nogle af de bedste retter som de lokale indbyggere i et af de mest berømte restaurantområder i Bangkok. Har du lyst og mod på en kulinarisk oplevelse og til at smage på Bangkok? Så skal du ikke snyde dig selv for denne tur.
Pris: I gruppe 375,- Privat 570,- pr. person ved 2 personer
Turkode: BKKWKT007 RSH-SIC/GSG

Thonburis kanaler og templet Wat Arun

temple-of-dawn-bangkok

Wat Arun med lys om aftenen

Med sin overflod af små kanaler og templer, har Bangkok fortjent fået tilnavnet ”Østens Venedig”. Livet omkring floderne og kanalerne er blevet en uadskillelig del af den thailandske kultur og overalt i Thailand ser du en overflod af liv langs floderne. På denne bådtur kommer du til at se livet langs flodbredderne, som en scene der knapt har ændret sig gennem årene. Opdag Thonburis kanaler med longtailbåd, sejl forbi ærværdige templer og langs smukke grønne haver forbi træhuse, der er bygget på pæle i vandkanten og store helligdomme. Du kan sågar opleve sælgere i deres små både, der vil sælge dig alverdens ting og sager fra deres nogle gange meget imponerende udvalg. På turen gør du stop ved det berømte Wat Arun, også kendt som ”templet af daggry”. Templet er mest kendt for sin iøjnefaldende 79 meter høje pagode, der glitrer i sollyset på grund af de flere tusinde porcelænsfragmenter, der findes i templet.
Pris: Privat 430,- pr. person ved 2 personer
Turkode: BKKHD03 RSH-PVT/ESG

Tag på Sejltur på floden I Bangkok ombord på en restaureret Ris Junke.

Afslappende sejltur på floden i Bangkok

Afslappende sejltur på floden i Bangkok

Du bliver kørt fra dit hotel ned til kajen, hvor du går ombord i en longtailbåd, der sejler ud til skibet, som er en ombygget ris-junke. Nyd en rolig sejlads langs de snoede kanaler i området omkring Thonburí, der også er kendt som østens Venedig. Fra båden kan du opleve de lokale, der lever af floderne og bor langs dem. Du vil samtidig se at det simple og traditionelle liv stadig bliver levet langs floderne selvom Bangkok er en Asiens mest moderne metropoler.
Pris: I gruppe 200,- Privat 400,- pr. person ved 2 personer
Turkode: SIC BKKHD05-WAH(ESG)

Omkring Bangkok

Tur til det flydende marked og Rosegarden i Damnoen Saduak.

Damnoen Saduak flydende marked i Bangkok

Damnoen Saduak flydende marked i Bangkok

På denne tur bliver du hentet tidligt på hotellet og skal ud på en 110 kilometer lang køretur til Damnoen Saduak i Ratchaburi provinsen. På vejen kører du forbi rismarker og frugt- og kokosplantager. På vejen besøger du en landsby, hvor en lokal vil demonstrere, hvordan brun palme sukker, der bliver brugt i Thai madlavning og forskellige former for søde sager, bliver udvundet og produceret af nektar fra kokospalmen. Herfra sejler du i longtailbåd til det flydende marked, hvor du oplever den fascinerende thailandske livsstil hos de mange mennesker, der til daglig er afhængige af floden og dens livlige markeder, hvor de kan sælge og måske bytte deres varer. Fra markedet går turen i bil til Rosegarden, hvor du spiser frokost. Om eftermiddagen skal du opleve et spektakulært kulturelt show i en thailandsk landsby. Showet indeholder folkedans samt indslag fra store dele af Thailand. Efter showet vil du blive kørt retur til dit hotel i Bangkok.
Pris: I gruppe 225,- Privat 820,- pr. person ved 2 personer
Turkode: SIC BKKFD03-UIT/ASG

Oplev templerne i Ayutthaya med bil og båd.

Mystikken lurer i antikke Ayutthaya

Mystikken lurer i i den gamle hovedstad Ayutthaya

Denne dagstur bringer dig fra Bangkok og nordpå til den antikke by Ayutthaya. Du besøger den historiske tempelpark, der blev optaget på UNESCO verdensarvs liste i 1991. Efter parken besøger du Bang Pa-In. som var sommer residens for Ayutthayas konger. Når besøget i Ayutthaya har er slut er det ved at være tid til et fantastisk cruise ned ad Chao Phraya floden tilbage til Bangkok. På vejen vil der blive serveret en international buffet og ved ankomsten til kajen i Bangkok, vil du blive kørt retur til dit hotel.
Pris: I gruppe 460,- Privat 960,- pr. person ved 2 personer
Turkode: SIC BKKFD08-GPC-ESG

Unikke oplevelser omkring Bangkok

Oplev historiens sus i Kanchanaburi ved floden Kwai.

Dødens jernbane ved River Kwai

Dødens jernbane ved River Kwai

128 kilometer fra Bangkok finder du Kanchanaburi. Byen lyder ikke umiddelbart kendt, men byen har uden sammenligning Thailands mest interessante krigshistorie. På denne tur besøger du byens krigskirkegård og ”broen over floden Kwai” kendt fra filmen af samme navn, der omhandler de tusinder af krigsfanger, der blev tvunget til at bygge “Dødens jernbane” mellem Thailand og Burma, så japanerne kunne få fragtet krigsmateriel. Efter frokosten på en lokal restaurant stiger du ombord på et lokaltog og oplever en spændende tur på ”Dødens jernbane” – turen foregår på lokal manér på 3. Klasse. Derudover er der tid til en lille sejltur på Kwai floden, inden turen går retur til Bangkok.
Pris: I gruppe 375,- Privat 900,- pr. person ved 2 personer
Turkode: SIC BKKFD01-RKV/ESG

Opdag Ayutthaya på cykel og med båd.

P1070731

Tag på cykeltur i UNESCO beskyttede Ayutthaya

En unik og sjov måde at opleve den gamle kongeby Ayutthaya, som er på UNESCOS verdensarvsliste, på. Transporten fra Bangkok til Ayutthaya foregår ombord på en luksus flodbåd på Chao Phraya floden. I Ayutthaya får du mulighed for at udforske hele det historiske tempel område på cykel, inden turen igen går tilbage mod Bangkok. Hvis du er interesseret i historie og kultur, må du ikke snyde dig selv for en tur til den gamle hovedstad, der bedst kan beskrives som en miniudgave af det verdenskendte tempelkompleks Angkor, der ligger udenfor byen Siem Reap i Cambodja.
Pris: I gruppe 560,-
Turkode: ABT08 SIC/ESG


 

Billederne er venligst udlånt af TAT Thailand – Images are under copyright of Tourism Authority of Thailand