Halv dag

Byens templer og og religiøse bygninger glimter om natten i lyset fra de mange projektører der smukt oplyser dem. På cykelture i Chiang Mai efter mørkets frembrud ser du både de smukkeste templer og de mange lokale markeder der skyder op overalt om aftenen.

  • Aftentur på cykel i Chiang Mai
  • Aftentur på cykel i Chiang Mai
Pris:

Voksen kr. 275,-
Barn kr. 275,-

Denne udflugt kan også laves privat.
Kontakt os for pris.

Udflugtsbeskrivelse
Chiang Mai går ikke i stå efter mørkets frembrud, tværtimod vågner byen i takt med at temperaturen falder til det mere behagelige. På turen cykler du forbi imponerende oplyste templer, der med deres gyldne udsmykning giver Chiang Mai et magisk udtryk. Du ser den gamle bydel på en helt ny måde når du cykler gennem de små veje, stier og gyder i den behagelige aftentemperatur.

Turen begynder klokken 18 hvor din cykel bliver indstillet så den passer dig, der bliver sat lygter på og du får en refleksvest på som gør dig yderligere synlig. Derefter cykler du ud i Chiang Mais gader der efterhånden er blevet stille efter myldretiden.

Der er masser af lys i Chiang Mai efter mørkets frembrud og mange templer og vigtige bygninger er smukt lyst op, så de glimter i mørket, så du skal ikke være nervøs for, om der er lys nok til at fotografere denne fantastiske by i aftenlyset. På vej ned mod floden fortæller guiden om den gamle bys historie og geografi og ved floden stiger du af cyklen og går gennem et marked fyldt med frisk frugt og grøntsager. Markedet er et stort indtryk for samtlige sanser med smagfulde og sunde snacks overalt.

Du besøger en aftenskole, hvor du måske kan lære en smule Thai sammen med de nyligt ankomne immigranter fra Myanmar og Laos. Fra skolen følger du floden mod det næste stop på ruten, nemlig Chiang Mais kendte blomstermarked. På markedet vil du kunne finde alverdens tropiske blomster og selvfølgelig de farverige orkidéer. Inden turen går tilbage mod den gamle by, cykler du gennem nogle yderst velplejede haver og ender op ved byens togstation. Fra stationen cykler du tilbage mod den gamle by og indgangsporten, Tha Pae. På pladsen foran porten foregår en masse aktiviteter og træning om aftenen. Du får selv mulighed for at deltage i løjerne, med blandt andet et spil badminton, test din formåen i Tai Chi eller slap af og nyd atmosfæren ved at observere de lokale.

På denne tur kører du på almindelige bycykler og i løbet af turens ca. 3 timer kører du 13-15 kilometer. Den beskrevne rækkefølge af seværdigheder på turen kan ændres i tilfælde af festivaller i byen, som du ikke må gå glip af. I tilfælde af dette vil ruten blive lagt så du også får festivalen med i turen. På turen besøger du desuden flere templer og vi anbefaler derfor, at du som minimum bærer en T-shirt med ærmer samt shorts, der som minimum går til knæene. Dette viser at du respekterer de lokale helligdomme.

Inkluderet: Vand, snacks, cykel, hjelm, og engelsktalende guide
Aldersgrænse: Ingen
Cykler: Almindelig cykel / MTB
Mulighed for børnecykler: Ja
Turen afgår: Dagligt kl. 18:00
Mødested:  Ved Spice Roads kontor No. 1 Moon Muang Road Lane 7, Chiang Mai
Turens længde: Halv dag
Distance på cykel: 13-15 kilometer
Gruppestørelse: 1-16 personer
Sværhedsgrad: *****