2 dage (1 nat)

Forestil dig, at du vågner i en god seng og slår øjnene op til synet af de majestætiske isbjerge. Du går ned i stuen, sætter dig i sofaen og ser de små fiskerbåde tøffe forbi i det krystalklare vand. Du laver en kop kaffe og går ud på terrassen hvor du nyder udsigten til en hvalfamilie der elegant svømmer forbi med blåsten der glimter i solstrålerne. Sådan er det at bo på Ilimanaq Lodge.

  • Nogle hytter ligger placeret et stenkast fra vandet, andre lidt længere tilbage, men udsigten er altid fantastisk
  • Ilimanaq Lodge ligger smukt langs kysten lige udenfor bygden. Foto af Jessie Brinkman Evans
  • De nye hytter på Ilimanaq Lodge er er placeret med udsigt til Diskobugten. Foto af Jessie Brinkman Evans
  • På Ilimanaq Lodge kan du sidde i sofaen og nyde den spektakulære udsigt. Foto af Jessie Brinkman Evans
  • Vågn op til isbjerge der flyder forbi i Diskobugten lige udenfor vinduet
Pris:

Pr. person.
Voksen kr. 1.400,-
Barn kr. 700,-

Shuttlebåd til og fra Ilimanaq kr. 495 o/w

Ilimanaq Lodge er nybygget i sommeren 2017 og hytterne står på kanten af fjeldet i pagt med naturen og placeret i første række til unikke udsigter over de majestætiske isbjerge og imponerende hvaler.

Lodgen består af 15 luksus hytter med tilhørende gourmet restaurant og konferencefaciliteter. I Ilimanaq Lodge kommer du helt ud og oplever den lille grønlandske bygd i komfortable rammer.

Hver hytte er udstyret med egne solpaneler, som leverer energi til varme og el. Overskudsproduktionen af el fra solpanelerne sælges billigt til bygden og de lokale indbyggere. De lange, lyse nætter i Grønland om sommeren bidrager til en effektiv udnyttelse af solpanelerne.  Hytterne er bygget i en to-plans konstruktion og designet til at indgå naturligt i det omkringliggende fjeld. Alle hytterne har behagelige møbler i et smukt nordisk design, og du har privat badeværelse og toilet i hytten. De topmoderne hytter har selvfølgelig rindende vand i toilettet, varmt vand i bruseren og elektricitet til belysning og varme i radiatoren.

Der er flere daglige afgange mellem Ilulissat og Ilimanaq og lige meget, hvornår du ankommer, vil du blive taget godt imod af personalet ved ankomst til bygden. Du ser tydeligt de to sorte laftehuse, hvor den bagerste indeholder Lodgens reception og et lille museum. Det er herinde, du henter din nøgle til hytten og får yderligere information om faciliteterne i Ilimanaq Lodge. Der er et væld af oplevelsesmuligheder knyttet til Ilimanaq Lodge, så du vil altid have noget at give dig til. Du kan tage med på de kulturelle oplevelser i bygden, såsom besøg hos en lokal familie eller en guidet vandring i bygden.

Bemærk:
Turen inkluderer ikke: shuttle service med båd fra Ilulissat til Ilimanaq kr.  495,- o/w

Nogle billeder øverst på siden er ejet og venligst udlånt af Visit Greenland ©