Air Asia er det største asiatiske flyselskab. Det består af en række regionale flyselskaber der både flyver indenrigs samt udenrigs ruter over hele det asiatiske område samt Oceanien. Oftest vil vi bruge deres thailandske selskab der lokalt er kendt som Thai Air Asia.

Thai Air Asia er en af de billigste måder at flyve indenrigs på i Thailand
Thai Air Asia fly under landing på Phuket

Når du flyver med Thai Air Asia vil det sandsynligvis føles fuldstændig som en flyvetur med hjemmevandte Norwegian. Dog vil nogle opleve at benpladsen faktisk er ganske udmærket og sæderne samtidig meget komfortable. Vi bruger mest Air Asia hvis du skal fra Nordthailand til Sydthailand uden at gøre stop i Bangkok på vejen, eller hvis du skal fra de 3 øer Koh Ngai, Koh Mook og Koh Kradan til Bangkok, hvor du har nogle overnatninger inden du flyver hjem.

Thai Air Asia har deres hub i Bangkoks gamle internationale lufthavn, Don Mueang. Lufthavnen fungerer i dag som hovedlufthavn for Asiens største lavprisselskaber. Vi anbefaler at du ikke bruger Air Asia hvis du skal videre med f.eks. Thai Airways, Qatar Airways mm. Dette skyldes at du skal skifte lufthavn. Flyver du med Air Asia til Bangkok anbefaler vi at du har mindst 1 nat i Bangkok inden rejsen videre.

De ruter vi oftest bruger Air Asia til er Chiang Mai – Krabi, Chiang Mai – Phuket og Trang – Bangkok. Du kan se Air Asies fulde rutenet ved at klikke her

Fly
Thai Air Asia har en flyflåde bestående af omkring 50 Airbus A320 fly. Kabinerne er meget veludførte i designet i forhold til andre lavprisselskaber. De ansattes uniformer afspejler professionalisme, og det hele virker i det hele taget meget professionelt og der er altid engelsktalende kabinepersonale ombord på flyene. Dette har også været med til at sikre dem prisen for verdens bedste lavprisselskab i 2017.
Der er ikke noget in-flight entertainment system på selskabets fly, men da flyvningerne i Thailand tager maks. 2 timer er det generelt ikke noget der savnes.

Dette er inkluderet i flyrejsens pris
Grundprisen inkluderer generelt ikke meget andet end et sæde og måske en plads til rygsækken. Vi sørger dog altid for at der som minimum altid er inkluderet 20 kilo in-checket bagage. Rejser i flere sammen sørger vi også for sædereservation så I kan sidde samlet på turen.

Samarbejdspartnere
Air Asia er ikke med i nogen alliancer eller har samarbejdsaftaler med andre flyselskaber. Dette skal du især være opmærksom på hvis du ankommer med Air Asia og skal videre med et andet selskab.

Skytrax
Skytrax er navnet på den organisation der hvert år kårer verdens bedste flyselskaber indenfor forskellige kategorier. Skytrax Awards er luftfartens svar på Oscar uddelingen og tages yderst seriøst af selskaberne. De giver også flyselskaberne stjerner målt på en række parametre. Bangkok Airways har den næsthøjeste rating, nemlig fire stjerner.

I 2017 har Skytrax kåret Air Asia vinder for “bedste asiatiske lavpris flyselskab”  samt “bedste lavpris flyselskab i verden”.

Ring eller skriv hvis du vil vide mere.

Kort over de Air Asia destinationer vi bruger mest.