Cambodjas hovedstad og samtidig landets absolut største by. Det er her du finder det royale palads, landets nationalmuseum, og nogle skrækkelige remindere fra tiden under de røde khmerer fra 1975 til 1979. Nogle af de mest gribende steder at opleve er “Killing fields” hvor de røde khmerer dræbte tusindvis af uskyldige mennesker samt S-21 torturfængslet i byens centrum.
Blandt de mere opmuntrende ting at opleve i Phnom Penh er byens markeder hvor delikatessen “tarantelkebab” er den mest berømte spise. Ja, det er en stegt fugleederkop i hel stand. Nogle gange vil din rejse i Cambodja ende i Phnom Penh da de fleste fly afgår herfra. Det kan derfor være en god idé at bruge en dags tid inden hjemrejsen på at gå på opdagelse her.