Opdatering 13.03.

Udenrigsministeriet har netop meddelt at alle danskere på rejse i udlandet skal komme hjem hurtigst muligt. Det er ikke vores og Danmarks Rejsebureau Forenings opfattelse at dette er en evakueringssituation, og at en eventuel ny hjemrejse, skal arrangeres øjeblikkeligt. Hvis du gerne vil hjem tidligere end den oprindelige hjemrejse, skal vi nok hjælpe med eventuel ombooking. Prisen for ombooking vil være for egen regning og kan måske dækkes af dit forsikringsselskab. Dette kan ændre sig, og vi vil opdatere denne side, så snart vi har ny information.

Vi anbefaler også, at du kontakter dit rejseforsikringsselskab og hører om muligheder der.

Du kan kontakte os døgnet rundt, ved at ringe til Kasper Mydtskov på tlf. 22102027, som er åben døgnet rundt.

Opdatering 12.03.

Med virkning fra 12. marts fraråder Udenrigsministeriet alle ”ikke-nødvendige rejser” til bl.a. Thailand og Vietnam. Det betyder, at pakkerejser med afrejser indenfor en periode på 14 dage, kan annulleres uden omkostninger for kunderne. Lige nu kan du altså få dine penge tilbage, hvis du skal rejse til og med 26. marts, i morgen er det afrejser til og med 27. marts o.s.v.

Vi vil kontakte alle kunder med afrejse i perioden så hurtigt som muligt og tilbyde annullering og fuld refundering af pakkerejsens samlede pris.
Er du på rejse i Thailand eller Vietnam allerede og er du rejst ud før 12. marts gælder disse regler ikke for dig.

Køb rejsen med sikkerhed

Det er helt forståeligt, at det er svært at planlægge sin rejse lige nu, så derfor er har en del flyselskaber indført regler om, at flybilletter, som bestilles nu til afrejse senere i år, kan annulleres igen uden gebyrer. På den måde kan du planlægge din rejse som hidtil og samtidig have en sikkerhed for at kunne ændre eller annullere, hvis situationen udvikler sig.

Det gælder både Thai Airways og Qatar Airways, som er de selskaber, vi benytter mest, men der er også mange andre flyselskaber, som tilbyder denne ordning.

Når du handler gennem et rejsebureau og køber en pakkerejse, er du også sikret, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til den destination, du har købt rejse til. Det er en del af den beskyttelse, du har gennem Pakkerejseloven.

Afbestillingsforsikring og rejseforsikring

Det er en god idé at have en god forsikring, som dækker afbestilling, hvis du blive syg, før du skal rejse. Der er mange forskellige forsikringer, som har forskellige dækninger, så du skal undersøge med dit forsikringsselskab, hvordan du er dækket. Du kan også købe en afbestillingsforsikring gennem Live Travel – vi er agent for Gouda Rejseforsikring, som ikke laver andet en rejse- og afbestillingsforsikringer.

Du bør også have en god rejseforsikring, som både dækker sygdom på rejsen, men ofte også en masse andre ting, som kan være en god sikkerhed i denne tid. Det kan f.eks. være udgifter til ny hjemrejse, hvis du ikke kan rejse hjem som planlagt.

Gouda Rejseforsikring har udvidet deres afbestillingsforsikring til også at dække, hvis du skulle blive sat i karantæne inden afrejsen. Dette er ekstraordinært i forbindelse med situationen.

Under rejsen

Mens du er på rejse, holder vi selvfølgelig stadig øje med dig og destinationen, du er rejst til. Vi får informationer fra flere kilder og er bl.a. i daglig kontakt med vores lokale samarbejdspartnere i de forskellige lande. Skulle der være behov for at komme i kontakt med dig, vil vi ringe eller maile til dig. Har du selv spørgsmål eller andet du skal bruge os til, kan vi altid kontaktes på Kaspers telefon på 22102027 eller Lars’ telefon 27509595. Her kan vi træffes døgnet rundt.

Hvordan du skal forholde dig på rejsen i forhold til mundbind, håndsprit og lign. kan du læse om på Sunhedsstyrelsens hjemmeside her.

Vi anbefaler at du downloader Udenrigsministeriets app Rejseklar. Her er altid opdaterede informationer, så du kan følge med på din rejse.