En af de bedste måder at opleve det sydlige Thailand på, er ved at tage på et ø-hop til nogle af de mange smukke og meget forskellige øer. Tag for eksempel mod øst og oplev det mest utrolige turkisblå vand, de søvnigste fiskerlandsbyer og de skønneste hoteller. Du kan også tage mod vest, hvor blandt Koh Ngai lokker med snorkeldykning direkte fra stranden. Mulighederne er mange og husk, at du altid kan kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker et tilbud på ø-hop i Thailand.

  • Koh Lipe
  • Krabi er kendt for sine mange kalkstensøer
  • Vand bliver ikke meget mere klart end ved Thailands østlige øer
  • Ø-ferie er den perfekte måde at få slappet af. Måske endda i en hængekøje på stranden
  • Koh Kood byder på lokale fiskerbyer, paradisiske strande og søde mennesker
  • Muong Bay på Koh Tao i Siambugten
  • Udsigt på Koh Tao i Siambugten
  • Strand på Koh Kood i den østligste del af Thailand

Hvordan fungerer vores ø-hop?
Når du ankommer med fly til Thailand, sørger vi for, at der står en chauffør klar til at hente dig og køre dig ud til vandet, hvorfra du bliver sejlet ud til øerne. Når du skal fra en ø til en anden er transporten også inkluderet – det kan være du skal sejle med speedbåd eller med den lokale longtailbåd. Skal du køres fra havnen til hotellet, er det selvfølgelig også inkluderet, men ofte kommer du ind på stranden lige foran dit hotel. Nogle af øerne er store med mange og gode hoteller, mens andre er meget små med kun få, simple hoteller. På vores ø-hop bor du 4 nætter på hver ø, så der er tid til at opleve øen grundigt, før du skal videre. Vil du have færre eller flere dage på hver ø, kan det godt lade sig gøre,

Klima
Regntiderne i Sydthailand falder lidt forskelligt, men der er øer at besøge både i sommer- og vinterhalvåret. Rejser du i perioden fra november til april, er øerne i både øst. vest og syd et rigtig godt valg. Rejser du i perioden fra april til september er øerne i Siambugten de bedste, da det regner væsentlig mindre her. Du kan sagtens rejse til andre steder i Thailand i vores sommer, men lige netop de små øer i syd, vest og øst kan ikke anbefales, da regntiden også medfører blæst og høje bølger og ændrede strømforhold.

Ø-hop i Thailand – rejseforslag
Herunder kan du finde mere information omkring vores ø-hop i Sydthailand. Skal din rejse gå til livlige Koh Samui eller helt afslappede Koh Ngai? Skal du til Koh Lipe længst mod syd eller Koh Mak længst mod øst? Mulighederne er mange og vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det ø-hop, der passer bedst til dig. Under hver præsentation kan du klikke dig ind på rejsen og læse mere.

——————————————————————————————————————————————

3 øer i vest

Sivalai Resort på Koh Mook set fra vandet

Hvor skal du bo:
På Koh Ngai, på Koh Kradan og på Koh Mook
Hvor længe:
15 dage/12 nætter. Kan evt. forlænges med et par dage i Bangkok.
Hvornår skal du rejse:
I perioden fra november til april, da øerne lukker helt ned i regntiden fra maj til oktober.
Rejsetid mellem øerne:
Turen fra Krabi lufthavn til øerne tager ca. 2½ time. Øerne imellem er sejltiden mellem 40 minutter og 1 time med lokal longtailbåd.
Derfor skal du vælge øerne i vest:
Øerne ligger tæt på Krabi og er lette at komme til. Der er ikke så mange hoteller på øerne og derfor er atmosfæren generelt meget afslappet. Der er også rigtig gode muligheder for snorkeldykning for både børn og voksne omkring øerne og så er der en helt unik grotte at svømme igennem på Koh Mook.

LÆS MERE OM Ø-HOP I VEST


——————————————————————————————————————————————

3 øer i syd

Stranden ved Castaway på Koh Lipe

Hvor skal du bo:
På Koh Lipe, Koh Bulon og Koh Ngai
Hvor længe:
15 dage/12 nætter. Kan evt. forlænges med et par dage i Bangkok.
Hvornår skal du rejse:
I perioden fra november til april, da øerne lukker helt ned i regntiden fra maj til oktober.
Rejsetid mellem øerne:
Turen fra Hat Yai lufthavn til Koh Lipe tager ca. 3½ time. Øerne imellem er sejltiden mellem 1 time og 1½ time med speedbåd. Turen fra Koh Ngai til Krabi lufthavn tager 2½ time.
Derfor skal du vælge øerne i syd:
Her bor du på 3 meget forskellige øer. Koh Lipe med masser af liv og hyggelige restauranter, Koh Bulon som er den mest øde af alle øerne og så Koh Ngai, som har det fineste vand og et lille rev lige ud for øen.

LÆS MERE OM Ø-HOP I SYD


——————————————————————————————————————————————

3 øer i øst

Strand på Koh Kood i den østlige del af Thailand

Hvor skal du bo:
På Koh Chang, Koh Kood og Koh Mak
Hvor længe:
15 dage/12 nætter. Kan evt. forlænges med et par dage i Bangkok.
Hvornår skal du rejse:
I perioden fra november til april, da øerne lukker helt ned i regntiden fra maj til oktober.
Rejsetid mellem øerne:
Turen fra Trat Lufthavn til Koh Chang tager ca. 1 time, mens turene øerne imellem tager mellem 40 minutter og 1½ time med speedbåd. Turen fra Koh Mak til Trat lufthavn tager ca. 1 time og 40 minutter.
Derfor skal du vælge øerne i øst:
Beliggende i den sydøstligste del af Thailand er øerne mindre besøgte end områderne omkring Phuket og Krabi i vest. Koh Chang har masser af liv og en frodig nationalpark at gå på opdagelsen i. Koh Kood byder på Thailands klareste vand og nogle meget smukke strande. Der er også lidt lokalt liv i øens fiskerbyer. Den mindste ø, Koh Mak er helt perfekt til snorkling i det klare vand.

LÆS MERE OM Ø-HOP I ØST


——————————————————————————————————————————————

3 øer i Siambugten

Sensi Paradise på Koh Tao

Hvor skal du bo:
På Koh Phangan, Koh Tao og Koh Samui
Hvor længe:
15 dage/12 nætter. Kan evt. forlænges med et par dage i Bangkok.
Hvornår skal du rejse:
I perioden fra februar til september. Øerne er især ramt af regn i oktober og november.
Rejsetid mellem øerne:
Turen fra Koh Samui lufthavn til hotellet på Koh Phangan tager ca. 1½ time. Fra Koh Phangan til Koh Tao varer turen godt en time og 40 minutter. Når du skal fra Koh Tao til lufthavnen på Koh Samui er sejltiden 1½ time, mens det sidste stykke i bil tager 40 minutter.
Derfor skal du vælge øerne i Siambugten:
Du vil gerne have både liv, afslappet strandstemning og gode hoteller. Du får det hele på øerne i Siambugten. Det afslappede og rolige på Koh Phangans nordlige del, den skønne ø-stemning på lille Koh Tao og masser af liv indenfor kort afstand af hotellet på Koh Samui. Rejsen er til dig, der gerne vil have lidt af det hele, eller vil på ø-hop i sommerferien.

LÆS MERE OM Ø-HOP I SIAMBUGTEN