Koh Ngai, Koh Mook og Koh Kradan
15 dage/12 nætter

Ø-hop i Thailand – 3 øer i vest er en rejse til nogle af de små øer i Andamanerhavet i den sydvestlige del af Thailand. Øerne ligger syd for Krabi og Koh Lanta og er så tæt på hinanden, at transporten mellem dem tager under 1 time. Du skal være 4 nætter på hver ø, så du kan nå at komme helt ned i tempo, opleve livet og omgivelserne. Øerne er Koh Ngai med den børnevenlige strand og fine muligheder for snorkeldykning, Koh Mook med den imponerende Emerald Cave og sidst, men ikke mindst, den lille fredelige Koh Kradan med det klareste vand i området. Det bliver ikke meget mere ø-ferie!

Stranden går næsten hele vejen rundt om Sivalai
Sivalai Resort på Koh Mook set fra vandet
Romantiske Sivalai Resort på Koh Mook
Nogle steder på Koh Ngai ligger hotellerne side om side, mens andre steder er mere stille
På Thapwarin Resort får du sand under fødderne
Bungalows på Koh Ngai om natten
Udsigt til stranden og vandet fra The Sevenseas Resort på Koh Kradan
Pool område på The Sevenseas Resort

Tid til fordybelse
På et ø-hop handler det om at holde ferie i nedsat tempo og at komme væk fra hverdagen til steder, hvor der er masser af tid og ingenting du skal nå. Byg et sandslot med børnene, tag familien med på snorkeltur i det krystalklare vand på Koh Ngai og Koh Kradan, få en afslappende oplevelse i spa’en eller brug tiden i hængekøjen med den bog, du aldrig fik læst færdig derhjemme. På vores ø-hop har du altid dage nok hvert sted, til du kan må at falde til og få bundfældet oplevelserne og få suget alle indtrykkene til dig. Ø-hop i Thailand – 3 øer i vest er badeferie i roligt tempo – både for par og familier.

Ø-hop i Thailand – 3 øer i vest
De 3 øer er en del af en række øer der ligger som perler på en snor fra Krabi og ned langs kysten. Koh Ngai ligger nordligst og her findes et koralrev tæt på den fine strand og derfor er det ideelt med snorkling fra stranden. Koh Mook, der ligger lidt sydligere, byder på 5 hoteller og en lille fiskerlandsby, men øen er mest kendt for Morakot Cave, hvis eneste indgang er via en 80 meter lang kulsort tunnel, som du enten kan svømme eller sejle i kajak gennem. Den sidste ø du besøger er den sydligste af de 3 øer nemlig Koh Kradan, som er berømt for den kridhvide strand og det meget klare vand. Øen er den mindste af de 3 og der findes kun en lille håndfuld hoteller her. Øerne er meget forskellige, men ens for dem alle er at tempoet er lavt og afslapning er i højsædet på hele rejsen. Øerne ligger indenfor 45 min. med longtail-båd fra hinanden, så hele ferien ikke skal bruges på transport.