Khao Lak, Khao Sok og Koh Yao
15 dage/12 nætter

Sydthailand er kendt for sine kystlinjer med fantastiske strande og de tropiske øer, der ligger spredt i øst og vest.  På rejsen “jungleoplevelser og hængekøje” har vi kombineret en af de smukke kyster med en tropisk ø og sågar et besøg i en af verdens ældste regnskove, hvor du kommer tæt på et unikt dyreliv og får oplevelser for livet. Det giver dig optimal mulighed for store oplevelser efterfulgt af et par dages afslapning i hængekøjen.

  • Glade elefanter på Elephant Hills i Khao Sok
  • På Elephant Hills møder du de glade elefanter i deres naturlige omgivelser
  • På Elephant Hills eksisterer "nok se, men ikke røre" ikke. Her får du lov at kommet helt tæt på
  • Dusky langur nærmer sig grænsen som værende truet, men den trives i Khao Sok
  • Der er et utroligt dyreliv i Khao Sok nationalpark
  • Når du bor på Elephant Hills foregår overnatningen i luksuriøse safaritelte
  • Solnedgang over Rainforest Camp i Khao Sok
  • Næsehornsfuglene i Khao Sok er svære at spotte mellem træerne, men deres kald kan ofte høres
  • Rainforest Camp set fra oven
  • Vandrutsjebane på Centara Seaview i Khao Lak
  • Centara Seaview Resort i Khao Lak har flere pools til glæde for især børnene
  • Poolbaren på hotellet er stedet at mødes over en eksotisk drink
  • Pool på Paradise Koh Yao på den lille ø, Koh Yao Noi
  • Strand ved paradise på Koh Yao Noi
  • Bugten hvor Paradise Koh Yao ligger

Du skal flyve med Thai Airways til Phuket. Fra Phuket er der kun ca. 1 time til Khao Lak og her skal du bo på et fint resort direkte ned til en af områdets fredelige strande og samtidig lige i centrum af den lille by, Khao Lak town. Efter fem nætter i Khao Lak venter tre dage med store natur- og dyreoplevelser i nationalparken Khao Sok. Her skal du på opdagelse i regnskoven og bo i luksustelte på Elephant Hills midt i nationalparken. På Elephant Hills får du mulighed for at blive bedste venner med en asiatisk elefant. Først hilser du på elefanterne og ser dem tage mudderbad, herefter du skal lave deres frokost klar. Før du skal give din elefant mad, skal du dog vaske den med vandslange og give den en god skrubbetur med kokosbast. Du har i alt et par timer sammen med elefanterne.

Dagen efter skal du overnatte i en anden del af nationalparken. Her er et luksustelt placeret på en ponton direkte på Cheow Lan søens rolige vand. Om morgenen vil du vågne til gibbonabernes morgenkald og senere på dagen venter en guidet kajaktur i det smukke område. Rejsen slutter med 5 nætter på Koh Yao Noi. Øen ligger mellem Phuket og Krabi og er samtidig relativt hurtig at komme til, så du ikke spilder tiden på transport. Vel ankommet til øen vil du hurtigt forstå hvorfor hotellet bærer navnet “paradise”, det er nemlig et sted hvor afslapning og rolige aktiviteter er i centrum. Kort sagt er Koh Yao Noi og Paradise det perfekte sted at ende en oplevelsesrig rejse. Denne rejse passer især til familier, der ønsker  thailandsk eventyr og badeferie, men kan også sagtens være en uforglemmelig oplevelse for par.

Børn på 4 år og derover er meget velkomne på Elephant Hills. På Rainforest Camp skal børnene dog være minimum 7 år ved overnatninger. Dagsbesøg på Rainforest Camp er som på Elephant Hills tilladt fra 4 år og op. Kontakt os for mere information om mindre børn på Elephant Hills.

Flere muligheder med Elephant Hills og Rainforest Camp.
Denne rejse er baseret på “opdag regnskovens eventyrligheder” turen i Khao Sok, men rejsen kan sagtens indeholde andre ture. Du kan læse om de forskellige muligheder ved at klikke på linket herunder. Priserne vil variere ved ændringer af ture i Khao Sok nationalpark. Kontakt os for at høre mere om mulighederne og for at få sammensat din rejse med Khao Sok som du ønsker den.

**Husk at børn, under 16 år på ankomsttidspunktet, er gratis på Elephant Hills og Rainforest Camp i maj, juni og september 2019**

Andre pakker på Elephant Hills og Rainforest Camp

Kort
Se rejsens destinationer her

  • Khao Lak

    6 dage/5 nætter – Centara Seaview Resort

    Pool på Centara Seaview i Khao Lak

    Når du lander i Phuket lufthavn og har hentet din bagage bliver du mødt af en repræsentant fra Centara Seaview. Repræsentanten vil sørge for at du kommer hen til den rigtige bil og bliver kørt til hotellet. Centara Seaview ligger i en stor tropisk have med palmer, banantræer og farverige blomster og direkte ned til den fine sandstrand og Khao Lak by’s hovedgade er desuden kun et par minutters gang fra hotellet. Her kan du shoppe, få syet tøj hos en skrædder, spise på hyggelige restauranter og få en eksotisk drink på en bar. Mange restauranter på hovedgaden er yderst rimelige i pris og maden er rigtig god.

    Vandrutsjebane på Centara Seaview i Khao Lak

    Der findes 2 pools på hotellet, den ene er kæmpestor og er mest for børn, selv om unge og voksne selvfølgelig også er yderst velkomne. Poolen ligger mere tilbagetrukket nogle minutters gang fra stranden og har blandt andet en stor vandrutsjebane. Den anden pool er noget mindre og ligger nede ved stranden. Den indbyder meget mere til afslapning og derfor finder du også flest voksne i denne pool. Poolen har desuden en poolbar, hvor du kan nyde stemningen ved stranden med en eksotisk drink i hånden.


    Khao Sok Nationalpark

    3 dage/2 nætter – 1 nat på Elephant Hills og 1 nat på Rainforest Camp

    På Elephant Hills er børn ned til 4 år velkomne

    De næste tre dage er der store natur- og dyreoplevelser for både store og små.
    På Elephant Hills er alle ansatte venlige og imødekommende. Hver gruppe har sin egen guide under opholdet, og det er med til at gøre, at alle besøgende tager derfra med store smil og oplevelseskufferten fyldt op.

    Første store oplevelse er en kanotur ned af Sok floden. Her driver kanoen ned af floden, som skærer sig igennem junglen og forbi stejle kalkstensbjerge. Langs med floden kan du være heldig at se næsehornsfugle, der flyver over hovedet på dig eller store firben, der soler sig på flodbredden. Der lever mange dyr langs med floden og i det, som er noget af verdens ældste regnskov og guiderne er eksperter i at få øje på alt fra små insekter til aber og ørne.

    “Jeg prøver stadig at forstå hvordan min guide (og styrmand) kunne spotte en lille frø, siddende på en gren, i et buskads langs floden. Frøen var ovenikøbet kamufleret, hvilket bare gjorde det endnu mere imponerende. Hverken fugle, fisk eller andre dyr undslipper guidernes falkeblik”
    Martin besøgte Elephant Hills i marts 2016

    Elefanterne er meget hurtige til at tage maden

    Herefter venter den største dyreoplevelse for mange . Ikke langt fra floden skal du besøge elefanternes hjem. Her kommer du ikke kun til at lære om, men også at se og røre den thailandske elefant. Guiden vil også lære dig om mahutten – elefantpasseren, og hans tætte liv sammen med elefanten. Du skal også tilberede et af elefantens måltider. Guiden fortæller, hvilke grøntsager, rødder og frugter den skal have at spise for at leve et sundt liv. Men inden elefanten får lov til at spise, skal den have et bad, så du får bast fra kokosnødden samt en vandslange i hånden. Til at starte med går du forsigtigt til værks imens elefanten brummer tilbage, men efterhånden går det op for dig, at dens brummen måske ikke kun er saglig brummen, men også at den nok betyder: ”skrub til lille ven, min hud er 2-3 cm tyk”.


    Elefanten nyder det fuldt ud, når du vasker den

    Efter badet skal dyrene have mad, og her står 10-20 elefanter på rad og række og er klar til at spise alle lækkerierne, du har forberedt. Særlig gode manerer kan man ikke beskylde dem for at have. De står og svinger med deres lange snabler og hvis du til at starte med lægger det forkerte i snablen, bliver det lige så hurtigt kastet på jorden igen. Elefanterne vil først have desserten, og når ananasserne er væk, så accepterer de at spise den sundere mad.

    Dagen sluttes af i Elephant Hills hyggelige restaurant, hvor du sidder sammen med alle de andre gæster om de store borde og spiser kokkenes lækre mad og taler om dagens oplevelser.

    Luksusteltene har også wc og bad

    Natten tilbringes i luksustelte med rigtige senge, lamper, støbt bund og normalt badeværelse. Den eneste forskel fra et hotelværelse er, at du kan høre dyrelivet gennem teltets kanvas. Det betyder f.eks. at du vågner om morgenen til fuglene, der kvidrer i buskene uden for teltet.

    Næste dag går turen til en anden del af nationalparken. For at komme til Rainforest Camp, skal du sejle med en thailandsk longtail boat.


    Solnedgang over Rainforest Camp

    Rainforest Camp er et unikt sted, der ligger på selve Cheow Larn søen. Campen består af 20 safari luksustelte, som ligger på hver sin ponton. Alle pontonerne er sammenkoblede med en flydende gangbro og derudover også med to større pontoner, der fungerer som reception, restaurant og stedet, hvor man om aftenen spiller spil, læser og taler med de andre gæster.

    Hvert telt har sit eget badeværelse, som på Elephant Hills Camp, og foran teltet er der plads nok på pontonen, så du har din egen terrasse, hvorfra du kan nyde den smukke udsigt, tage på opdagelse i din egen kajak eller springe på hovedet i det rene og klare ferskvand.

    Rainforest Camp i Khao Sok

    På dag 2 går turen fra Elephant Hills til den noget mere afsides beliggende Rainforest Camp. På vejen gøres stop ved et lokalt marked, hvor guiden vil sætte dig ind i de ingredienser og frugter som Thai’erne oftest bruger. Efter en kort pause fortsætter du mod Cheow Larn søen.

    Det tager en halv time at køre til søens bred, hvorfra du skal sejle med en lokal longtailbåd til Rainforest Camp, turen tager ca. halvanden time. Sejlturen er imponerende og klippeformationerne flytter tankerne hen på Halong bugten i Vietnam. Du ankommer til  Rainforest Camp ved frokosttid og efter frokosten bliver du indkvarteret i dit telt, hvor der selvfølgelig er tid til en tur i søens forfriskende, men overraskende varme vand, inden dagens program fortsætter.

    “Sejlturen til Rainforest Camp skulle vise sig at blive en særdeles mindeværdig oplevelse. Kalkstensklipper tårnede sig op som øer midt i søen og tilsammen udgjorde de et spektakulært syn og det kan med rette sammenlignes med Halong bugten i Vietnam. Simpelthen imponerende.”
    Martin besøgte Rainforest Camp i marts 2016

    En tur i grotten er en stor oplevelse

    Dagens sidste aktivitet er en 3 timer lang vandretur gennem regnskoven til en lokal grotte, der gemmer på både edderkopper, slanger og flagermus. Grotten er overraskende dyb og meget imponerende. I grotten ser du måske fodspor fra områdets sjældne træleopard. Vandreturen kan gennemføres af alle og vejen gennem skoven er utrolig smuk.

    Om eftermiddagen er der tid til endnu en tur i vandet eller måske en tur i din egen private kajak inden solen går ned.  Om aftenen bliver der serveret en god buffet bestående af både Thai og internationale retter. Guiden vil herefter gå rundt og forklare, hvilke dyr du har set i løbet af dagen.

    Tropisk regnskov ved Rainforest Camp

    På den 3. og sidste dag på Elephant Hills og Rainforest Camp er programmet mere løst og det er dejligt at have nogle timer efter morgenmaden til at nyde søen og skovens stilhed. Inden frokost samles alle i deres egne kajakker foran restauranten og sejler en tur ud på søen for at spotte noget af skovens dyreliv. Turen på søen er utrolig smuk og med de stort set lydløse kajakker er der optimale muligheder for at komme helt tæt på både aber og næsehornsfugle.

    På campen bliver der serveret frokost, inden det er tid til at forlade dette unikke sted. Du sejler tilbage til søens bred, hvor guiden vil sige farvel inden du stiger ind i den ventende bil, der kører dig til Yacht Heaven Marina på Phuket. Herfra sejler du ud til Paradise Koh Yao med hotellets egen speedbåd.

    Koh Yao Noi

    6 dage / 5 nætter – Paradise Koh Yao

    Øde strande

    Du skal bo på Koh Yao Noi, som er en ø mellem Phuket og Krabi. Her ligger det meget hyggelige Paradise Koh Yao på den nordligste spids af øen ved en helt privat strand med klipper på begge sider. Op ad skråningen ligger værelserne, som er superior værelser, jacuzzi værelser (med jacuzzi udenfor) og poolvillaer med egen pool. På toppen ligger Hill Top Villa, med 300 m2 luksus og plads til 8 personer.

    Du bliver kørt fra Elephant Hills til Yacht Haven Marina på Phuket, hvorfra båden sejler til Paradise Koh Yao. Det er Paradis’ egen speedbåd, som tager ca. 60 minutter og sejler direkte ind til resortet. Det er en fin sejltur gennem Phang Nga bugten, med de karakteristiske kalkstensklipper – og så er det skønt at komme ud på vandet efter den lange rejse fra Danmark.

    Værelser

    Superior Studio værelse på Paradise Koh Yao

    Når du ankommer til Paradise bliver du mødt med en velkomstdrink og indcheck er hurtigt overstået, så du kan komme på værelset og få badebukserne på. I prisen er der inkluderet ophold i superior studio, som er et fint værelse, hvor der sagtens kan være 2 voksne og 2 børn – der bliver redt op på “sofa-senge”. Hvis du ønsker mere plads til børnene kan du købe et ekstra værelse til halv pris af hvad det koster normalt. Værelserne vil have sammenhængende dør, så børnene ikke bliver alt for isoleret. Superiorværelserne er på 54 m2 og er – som resten af resortet – helt nyindrettet og nyistandsat. Har du brug for mere plads eller vil du have et værelse med privat pool, så er der flere andre værelsestyper at vælge i mellem. Stilen er den samme på alle værelser og er lyse farver og meget “strand-agtigt”.

    Aktiviteter

    Oplev Koh Yao’s natur fra cykelsadlen

    Du skal ikke være bange for at kede dig på Paradise, selv om der ikke er by eller andre hoteller lige i nærheden. Paradise er bl.a. kendt for deres yoga, hvor der undervises flere gange om dagen af dygtige instruktører i en “sala” som ligger helt ned til vandet – bedre omgivelser kan næsten ikke findes til yoga. Der er selvfølgelig også en spa, hvor du kan blive få massage og andre forkælelser.

    Hvis du vil noget mere aktivt er der følgende aktiviteter:
    Cykling, trekking i junglen, klatring i klipperne, snorkling, dykning, katamaransejlads, fisketure, kajakker, batik og beachvolley. Du kan også tage på udflugter til områdets små øer, på tur til landsbyerne på øen eller på elefanttur. Og ofte arrangerer Paradise opvisninger med traditionel Thai-dans, ild-dans og Thai boksning.

    Mad og restauranter

    Madlavningskursus på Paradise Koh Yao

    Der er 2 restauranter på Paradise – El Fresco og Seafood Terrace – og så kan du få lette retter i The Beach Club. Priserne er ikke så lave som i de lokale restauranter på fastlandet, men maden er god og der er retter nok at vælge imellem. Et par gange om ugen er der buffet med internationale og lokale retter. Morgenmaden er et kapitel for sig med æg, bacon, pølser, brød og kager, cornflakes og lign. og så selvfølgelig lokal frugt og juice. Hvilken frugt der er, afhænger af årstiden, men den er altid helt frisk.

    Efter 5 nætter på Paradise Koh Yao er det tid til at tage hjem, og det er med bagagen fyldt med oplevelser. Sidst på eftermiddagen bliver du sejlet og kørt til Phuket lufthavn hvorfra du flyver til Bangkok og derfra videre til København. Du kan også vælge at forlænge rejsen med et par dage i Bangkok. Den mulighed vil vi gerne fortælle dig meget mere om.

  • Dag til dag program

    Dag 1
    Afrejse København med Thai Airways kl. 14.25*

    Dag 2
    Ankomst Bangkok kl. 06.00. Bagagen er checket ind hele vejen til Phuket. Afgang fra Bangkok kl. 07.45 og ankomst Phuket kl. 09.10. Modtagelse i lufthavnen og transport til hotellet*

    Dag 2-7
    5 nætter i Superior værelse på Centara Seaview Resort i Khao Lak

    Dag 7
    Transport med bil fra Centara Seaview Resort til Elephant Hills i Khao Sok Nationalpark.

    Dag 7-8
    1 nat i et af Elephant Hills luksuriøse safaritelte. Her er alle måltider inkluderet og ikke mindst de store oplevelser tæt på elefanterne.

    Dag 8
    Transport fra Elephant Hills til Rainforest Camp med bil og båd

    Dag 8-9
    1 nat i et luksus safaritelt. Her er alle måltider og alle udflugter inkluderet.

    Dag 9
    Transport fra Rainforest Camp til Paradise Koh Yao Resort med bil og båd

    Dag 9-14
    5 nætter i Superior Studio værelse på Paradise Koh Yao Resort

    Dag 14
    Transport fra Paradise Koh Yao Resort til Phuket lufthavn med båd og bil

    Afgang med Thai Airways til Bangkok først på aftenen.

    Dag 15
    Afgang Bangkok kl. 01.20 med ankomst København 07.25

    *Fra dec til marts flyves der også direkte fra København til Phuket fredag og søndag.

    *Dag til dag programmet er baseret på, at flyrejserne er med Thai Airways.  Med andre selskaber vil tidspunkter variere.

  • Priseksempler på “Jungleoplevelser og hængekøje”

    Pr. voksen Barn 7-11år Baby 0-2 år
    2018 i dobb.vær. i enkeltvær. i tresengsvær. i egen seng uden seng
    01okt-31okt 16.000 18.900 15.800 7.600 6.900 1.300
    01nov-13dec 18.900 28.400 18.000 8.600 7.900 1.400
    14dec-31dec 25.500 38.300 23.600 11.000 10.300 2.000
    2019
    01jan-28feb 20.900 31.500 19.700 9.300 8.600 1.600
    01mar-31mar 18.600 28.000 17.700 8.400 7.700 1.300
    01apr-30apr 17.200 25.400 16.800 8.400 7.700 1.300
    01maj-27jun 15.300 18.200 15.000 6.000 5.400 1.100
    28jun-28jul 17.600 20.600 17.400 8.500 7.800 1.600
    29jul-31aug 15.300 18.200 15.000 6.700 6.100 1.100
    01sep-30sep 15.300 18.200 15.000 6.000 5.400 1.100
    01okt-31okt 15.300 18.200 15.000 6.700 6.100 1.100

    *Mellem jul og nytår kan der forekomme tillæg for jule- samt nytårsmiddage på hotellerne. Disse tillæg er ikke inkluderet i priserne.

    Afrejse kan være alle dage. Der kan være dage eller perioder, hvor der er udsolgt, så priserne er fra-priser og er generelt afhængige af plads på fly og hotel på bestillingstidspunktet

    Tag børnene med til Elephant Hills i maj, juni og september 2019 helt gratis. Priserne gælder for børn op til 16 år. (Børnene skal være 15 år på ankomsttidspunktet). OBS. Minimumsalder for Elephant Hills er 4 år, mens den er 7 år på Rainforest Camp. I skemaet er rabatten trukket fra.

    Vinterferie 2019
    Få flere nætter til gode priser og med garanteret plads på fly. Tænker du at rejse i vinterferien, så tag et kig på mulighederne herunder, hvor du kan se de datoer hvor vi har garanterede pladser på fly. Den første rejse er 14 nætter i Thailand, mens de resterende er 13 nætter. Priserne i det store skema ovenfor er baseret på 12 nætter i Thailand.Vær opmærksom på at hoteller kan være udsolgt i perioderne, men at vi hjælper med alternativer hvis det skulle ske. Se flytiderne her

    Pr. voksen Barn 2-11år Baby 0-2 år
    i dobb.vær. i enkeltvær. i tresengsvær. i egen seng uden seng
    01feb-17feb* 21.300 33.100 19.800 8.600 7.800 1.500
    03feb-17feb* 20.700 32.000 19.400 8.500 7.800 1.500
    10feb-24feb* 20.700 32.000 19.400 8.500 7.800 1.500
    01feb-15feb** 19.700 30.900 18.300 7.400 6.700 1.500

    *Flyrejse med Thai Airways
    **Flyrejse med Qatar Airways

    Der kan være dage eller perioder, hvor der er udsolgt på hoteller, så priserne er fra-priser og er generelt afhængige af plads på hoteller på bestillingstidspunktet.

    Priserne inkluderer:

    • Flyrejse på økonomiklasse med Thai Airways til Phuket t/r
    • Fra december til marts kan du flyve direkte fra København til Phuket på udrejsen. I perioden flyves der fredag og søndag.
    • Alle flyskatter og afgifter
    • Mad og drikkevarer på flyrejserne
    • Bestilling af børne-/babymad på flyrejserne
    • Sædereservation
    • Transport fra Phuket lufthavn til Khao Lak med bil
    • 5 nætter på Centara Seaview Resort i Khao Lak i Superior værelse
    • Transport fra Centara Seaview Resort til Elephant Hills i Khao Sok
    • 1 nat på Elephant Hills i luksus-safaritelt
    • Transport fra Elephant Hills til Rainforest Camp med bil og båd
    • 1 nat på Rainforest Camp i luksus-safaritelt
    • Transport fra Rainforest Camp til Paradise Koh Yao med bil og båd
    • 5 nætter på Paradise Koh Yao i Superior Studio værelse
    • Transport fra Paradise Koh Yao til Phuket lufthavn med båd og bil
    • Morgenmad på hotellerne
    • Hel pension på Elephant Hills og Rainforest Camp
    • Udflugter på Elephant Hills og Rainforest Camp

     

    Vil du rejse fra Billund, Ålborg eller Århus?

    Thai Airways samarbejder med SAS og derfor kan du flyve med SAS fra Billund, Aarhus og Aalborg til København, hvorfra du flyver videre med Thai Airways til Thailand.

    Priserne afhænger af destination og hvor god plads der er på flyene:

    Fra Tillæg Flyselskaber
    Billund, Aarhus, Aalborg t/r Kr. 1.180,- SAS, Thai Airways

    På nogle rejser kan du flyve fra Billund via f.eks. Frankfurt, Amsterdam eller Helsinki med kun et skift til Thailand. Kontakt os for at høre mere om disse muligheder.

    Du kan også flyve med Qatar Airways til Thailand

    Qatar Airways er et rigtig godt alternativ til Thai Airways. Her flyver du fra København til Doha hvorfra du kan flyve videre direkte til Bangkok, Phuket, Krabi og Chiang Mai. Priserne på Qatar Airways er generelt lavere i forhold til Thai Airways og du kan ofte spare mellem 1.000 og 3.000 kr. pr. person afhængig af kampagner, pladssituation og afrejsetidspunkt. Kontakt os for yderligere information om aktuelle Qatar Airways kampagner.

    Hvorfor skal du vælge Qatar Airways:
    Kåret til verdens bedste flyselskab af Skytrax i 2017
    Nye fly som Boeing 787-Dreamliner, Boeing 777-300 ER og Airbus A380
    Gode forbindelser fra København med hele 2 daglige afgange!
    Hele 4 destinationer i Thailand, fra nord til syd.

    Flyvetiden fra København til Doha er ca. 6 timer og fra Doha til Bangkok/Phuket er flyvetiden yderligere 6 timer. Flyskiftet foregår i en af verdens mest moderne lufthavne, og ventetiden er som regel kort.

    Qatar Airways