Velkommen til Cambodja! På denne rejse får du det bedste af landet på 14 dage. Angkor Wat, stille tropeøer, fantastiske strande, turkisblåt vand, kongepalads, Mekongfloden og meget mere. Cambodja er blandt de seneste skud på stammen i sydøstasiatiske rejsedestinationer og landet overrasker på sin egen helt unikke måde.

De mindste tropeøer har mindre plads og du skal derfor bestille i god tid
Angkor Wat skal fotograferes fra de to søer foran templet
Munk i Ta Prohm templet i Angkor
Tetrameles træer har overtaget ruinerne i Angkor i Cambodja
Indgangsport til Angkor Thom. Området betegnes som selve byen Angkor
Maden i Siem Reap er inspireret af både det thailandske, vietnamesiske og franske køkken. Resultatet er skønt
En Tuk Tuk i Cambodja er en knallert med en anhænger.
Kaoh Touch på Koh Rong byder på farverig stemning helt nede i vandkanten
Koh Rong er både fredfyldte strande og fredfyldte fiskerlandsbyer
“Killing fields” i Cambodjas hovedstad er en barsk og hjerteknusende oplevelse
Toul Sleng “S-21” fængslet i Phnom Penh

“Fra berømte templer til smukke tropeøer” giver dig nogle af Cambodjas mange højdepunkter og oplevelser, som du vil huske i mange år frem. Med 4 nætter i Siem Reap har du god tid til at gå på opdagelse i den hyggelige og historiske bykerne, tage på opdagelse i Angkor i én eller flere dage og falde ind i det rolige tempo efter den lange flyrejse. Fra Siem Reap flyver du videre ned til Sihanoukville, der er landets største havneby, hvorfra du sejler ud til Koh Rong, der sammen med naboøen Koh Rong Samloem, udgør et lille stykke af paradis. I løbet af det 5 nætter lange ophold på Koh Rong står den på afslapning, smukt turkisblåt vand og middage med fødderne i det hvide sand. Rejsen ender i Cambodjas farverige og til tider kaotiske hovedstad Phnom Penh. Her finder du  bl.a. kongepaladset, imponerende templer, frygtelige eksempler på Khmer Rouge brutale styre i 1970’erne og kæmpe markeder.

Når du har været hele vejen rundt kan rejsen sagtens fortsætte, hvis du ønsker dette. Fra Phnom Penh flyver du nemlig til Bangkok hvor du let kan forlænge med et par dage eller måske flyve ned til nogle af Sydthailands mange smukke stranddestinationer. Vi vil meget gerne fortælle dig meget mere om forlængelse af rejsen, men begynd med at læse videre omkring denne rejse ved at klikke på “beskrivelse af rejsen” under kortet.

Kort
Få overblik over rejsens destinationer her