Khao Lak, Khao Sok og Krabi
15 dage/12 nætter

Denne rejse har vi valgt at kalde “eventyr og badeferie”, og det er der en god grund til. Sammen med familien får du nogle af de allerstørste naturoplevelser, det sydlige Thailand har at byde på. Du kommer til at vaske og håndfodre elefanter, sejle i kajak i områder, hvor vilde elefanter, tigre og leoparder lever, overnatte i flyende safaritelte og vågne til gibbonabernes morgenkald. For mange vil dagene i dette område, være de oplevelser, der tænkes tilbage på, når rejsen genopleves i tankerne hjemme i Danmark. Både før og efter skal du bo ved to af Thailands smukkeste strande.

  • Solnedgang over Rainforest Camp i Khao Sok
  • Elefanter i de smukke omgivelser i Khao Sok
  • Glade elefanter på Elephant Hills i Khao Sok
  • Khao Sok har et imponerende dyreliv hvor blandt andet aber kan spottes i træerne
  • Når du bor på Elephant Hills foregår overnatningen i luksuriøse safaritelte
  • Rainforest Camp er en række flydende telte midt i junglen
  • Cheow Larn søen er blevet kendt på grund af sine imponerende kalkstensformationer
  • På Rainforest Camp har du din egen 2 personers kajak til rådighed
  • Centara Seaview Resort i Khao Lak har flere pools til glæde for især børnene
  • Vandrutsjebane på Centara Seaview i Khao Lak
  • Poolbaren på hotellet er stedet at mødes over en eksotisk drink
  • Longtailbåde på Railay West stranden i Krabi
  • Eventyr og oplevelser venter på Railay halvøen
  • Pool område på Sand Sea Resort på Railay

Du skal flyve med Thai Airways til Phuket. Fra Phuket er der kun ca. 1 time til Khao Lak og her skal du bo på et fint resort direkte ned til en af områdets skønne strande. Efter fem nætter i Khao Lak venter tre dage med store natur- og dyreoplevelser i nationalparken Khao Sok. Her skal du på eventyr i regnskoven og bo i luksustelte på Elephant Hills midt i nationalparken. På Elephant Hills får du mulighed for at blive bedste venner med en asiatisk elefant. Først hilser du på elefanterne og ser dem tage mudderbad, hvorefter du skal lave deres frokost klar. Før du skal give din elefant mad, skal du dog vaske den med vandslange og give den en god skrubbetur med kokosbast. Du har i alt et par timer sammen med elefanterne.

Dagen efter skal du overnatte i en anden del af nationalparken. Her er et luksustelt placeret på en ponton direkte på Cheow Lan søens rolige vand. Om morgenen vil du vågne til gibbonabernes morgenkald og senere på dagen venter en guidet kajaktur i det smukke område. Rejsen slutter med 5 nætter på halvøen Railay Beach, hvor al transport foregår med fødderne i det fine sand – her er strandene nemlig omkranset af smukke kalkstensklipper, som både på land og i det omkringliggende vand, kommer nærmest op at det rene ingenting. En af strandene er flere gange blevet udnævnt til at være en af verdens 10 smukkeste strande. Denne rejse er perfekt for både par og familier, der ønsker thailandsk eventyr og badeferie.

Flere muligheder med Elephant Hills og Rainforest Camp.
Denne rejse er baseret på “opdag regnskovens eventyrligheder” turen i Khao Sok, men rejsen kan sagtens indeholde andre ture. Du kan læse om de forskellige muligheder ved at klikke på linket herunder. Priserne vil variere ved ændringer af ture i Khao Sok nationalpark. Kontakt os for at høre mere om mulighederne og for at få sammensat din rejse med Khao Sok som du ønsker den.

**Husk at børn, under 16 år på ankomsttidspunktet, er gratis på Elephant Hills og Rainforest Camp i maj, juni og september 2019**

Andre pakker på Elephant Hills og Rainforest Camp