Er I flere familier eller en gruppe af gode venner, som gerne vil rejse sammen, så arrangerer vi jeres helt egen rejse. I kan få oplevelser og badeferie sat sammen præcis efter jeres ønsker.

Havskildpadder og vandrutsjebane
Stranden ved Hyatt Regency
Eftermiddag på Koh Phangan
Nytårsaften på Koh Ngai

Drømmer I om at holde en rund fødselsdag, sølvbryllup eller en anden mærkedag i Thailand? Måske er I en stor familie eller flere familier og gode venner, der vil rejse sammen.
Når mange rejser sammen og der er flere forskellige ønsker, interesser og forventninger, der skal tilgodeses, så det er vigtigt at rejsen bliver sammensat på den rigtige måde. Vi er jeres medspiller, når rejsen til familien eller rejsen til gruppen med voksne, børn, babyer, unge og ældre skal planlægges.

Er I mere end 10 personer kan der reserveres en gruppereservation på f.eks. Thai Airways eller Qatar Airways, hvor vi bl.a. sørger for at alle sidder samlet, at der bestilles børnemad til børn under 12 år og at forældre med babyer under 2 år får specielle pladser.

SONY DSC

I Thailand findes der hoteller specielt velegnet til børnefamilier med store swimmingpools, rutsjebaner og meget andet, men der findes også hoteller på små øde øer, hvor der er tid og ro til fordybelse og til at være sammen på en helt anden måde. Ofte kombinerer vi flere steder på en 2 ugers rejse, så I får flere oplevelser og flere ønsker kan blive tilgodeset. Vi har stor erfaring i at planlægge den slags rejser, så vi anbefaler steder, som er gode at kombinere med hinanden, så I ikke bruger for lang tid på transport.

Hvornår skal I kontakte os?
Alle fly og hoteller kan reserveres fra ca. 1 år i forvejen og jo tidligere I er ude, desto lettere er det at få plads på de rigtige hoteller og de rigtige flyafgange.

Hvis der er mulighed for det, er det bedst, at vi mødes og taler om rejsen. På den måde kan vi vise billeder og kigge på kort og ikke mindst få talt ønsker og forventninger helt igennem. I er velkommen på kontoret i Valby og det kan være en lørdag eller en dag efter lukketid, hvor der er fred og ro. Er det ikke muligt, så klarer vi det over telefonen.

Jeres rejse bliver sammensat ud fra jeres ønsker, men brug gerne vores rejseforslag her på hjemmesiden som inspiration og vejledning, men husk at en rejse til en stor familie eller en gruppe arrangeres helt specielt hver gang.