Øen Koh Ngai – en af vores favoritøer i Thailand.

Koh Ngai er en smuk lille ø, med kridhvidt sand, små hoteller direkte på stranden, palmer i vandkanten og sit eget koralrev, hvor du kan se tropiske fisk og farverige koraller. Øen er så lille, at den ikke har en by, men bare 10-12 små hoteller, hvor de fleste ligger direkte på stranden. Her er ingen veje, ingen biler og ingen motorcykler – på øen har du fødderne i sandet hele dagen.

Krystalklart vand ved Mayalay Resort på Koh Ngai

På Koh Ngai er der tid til at slappe af, tid til at være sammen med dem du holder af og tid til blot at nyde at du er på ferie.

Øens hoteller har alle deres egen restaurant, men selvom du bor på det ene hotel, så kan du sagtens spise frokost eller aftensmad på en af de andre hotellers restaurant. Det kræver blot, at du stikker fødderne i sandet og går et par minutter henad stranden. Og så skal vi ikke glemme at fortælle, at de fleste restauranter ligger direkte på stranden, så du kan lytte til bølgerne, der slår ind på stranden og vinden, der blidt leger med palmernes blade, imens du spiser lækre thairetter.

Koh Ngai er, lige som næsten alle andre kyststrækninger i området, påvirket af tidevandet. Ved lavvande kan du opleve at, du skal gå et stykke ud, før der er dybt nok til at bade. Når der er højvande forsvinder en del af stranden og det mærker du specielt på den nordlige del af øen, hvor vandet nærmest går helt op til hotellerne. Her har de dog været smarte og lavet to højdeniveauer på stranden, så du også kan have fødderne i sand ved højvande. Tidevandet afhænger hovedsagelig af, hvor tæt jorden er på månen. Det betyder at det varierer igennem året, men forskellen imellem høj- og lavvande er altid størst omkring fuldmåne.

Koh Ngai ligger i Trang provinsen i Sydthailand. Der er ca. 2½ times transport med bil og båd fra Krabi lufthavn og ca. 40 minutter med speedbåd fra Koh Lanta, der er den største ø i området. Fra de to nærliggende øer, Koh Mook og Koh Kradan er der ikke mere end ca. 20-30 minutters sejlads.

Koh Ngai er perfekt til ø-hop, f.eks. 4 nætter på 3 forskellige øer, eller måske til en kombination med de større feriesteder Krabi eller Koh Lanta og med metropolen Bangkok? Der er mange muligheder og husk, at vi kan hjælpe med at sammensætte rejsen, så du får præcis de oplevelser, du drømmer om.

Læs mere om Koh Ngai her

Hoteller

Thanya Beach Resort – bungalowhotel til par og mindre familier

Thanya Beach Resort er et hyggeligt bungalowhotel med 46 charmerende teaktræ bungalows. De fleste bungalows har plads til op til 3 voksne, men der findes også enkelte familiebungalows, hvor der er plads til 2 voksne og 2 børn. Der findes både værelser med udsigt til grønne områder, men også værelser i første række til stranden med havudsigt. Thanya Beach Resort er et af de få hoteller på Koh Ngai med swimmingpool. Hotellet ligger på den sydlige del af øen, hvor stranden er bredere og mindre påvirket af forskellen imellem høj- og lavvande.
Læs mere om Thanya Resort her

Udsigt fra Thanya Resort på Koh Ngai

Koh Hai Fantasy Resort – plads også til de lidt større familier
Koh Ngai Fantasy er nabo til Thanya Resort og er det største hotel på øen. Koh Ngai Fantasy fungerer godt for de lidt større familier, da de har øens største værelser og så har de også en swimmingpool og der er desuden øens største ”kiosk”, hvor isvaflen, solcremen og måske en ny smart solhat kan købes.
Læs mere om Koh Hai Fantacy Resort her

Aftenstemning på stranden ved Koh Hai Fantasy Resort

Thapwarin Resort – et af Sydthailands bedste ”bambushoteller”
Thapwarin Resort er et skønt resort med rummelige hytter, der alle ligger tæt på stranden. Hytterne er bygget af naturmaterialer med flotte lakerede gulvplanker og flettet bast i loftet, der er åben til kip. Udover at give en fantastisk stemning gør det flettede loft også, at du får lydene fra skoven, som ligger bag resortet ind i hytten. Thapwarin Resort bliver ofte beskrevet i guidebøger, som et af de bedste “bambushoteller” i Sydthailand – og vi er ikke uenige.
Læs mere om Thapwarin Resort her

På Thapwarin Resort får du sand under fødderne

Mayalay Resort – simpelt men skønt
Mayalay Resort er et hyggeligt lille resort med traditionelle hytter, der er placeret i det kridhvide sand og i palmernes skygge. Der er ikke pool eller mange faciliteter på hotellet og på værelserne kan der maksimalt bo 3 personer, men for mange går den skønne natur og de simple hytter op i en højere enhed og måske er det lige netop den Robinson Crusoe-oplevelse, du leder efter?
Læs mere om Mayalay Resort her

Mayalay, Koh Ngai. Hytterne er lavet af naturmaterialer og placeret direkte på stranden

Herunder er vores tre rejseforslag til Koh Ngai. Husk at alle tre blot er forslag, og at vi kan sammensætte rejsen præcis efter dine drømme.

Ø-hop i Thailand – 3 øer i vest

Ø-hop i Thailand – 3 øer i syd

Tropiske oplevelser