Den sydlige del af Vietnam er hjemsted for for landets største by, Ho Chi Minh City, den mest populære tropeø og så er det her at Mekong floden endelig løber ud i havet efter at have snoet sig gennem det meste af Sydøstasien. Der venter mange oplevelser i landets sydligste del, uanset hvad du er til. Mekong deltaet er et utroligt virvar af kanaler med små landsbyer og flydende markeder. Deltaet er også et verdens største unikke økosystemer kun overgået af Amazonas regnskoven i Brasilien.
Phu Quoc er tropeøen i Siam bugten, hvor rejsen kan begynde eller ende med badeferie, palmer og sandstrande. Halvdelen af øen er nationalpark, så du kan også kombinere det aktive med det afslappede når du besøger øen. For mange er Vietnams største by, Ho Chi Minh City indgangsporten til landet. Byen er ung og fyldt med underholdning, shoppingmuligheder og en enorm mængde motorcykler.