Sri Lanka er et verdens smukkeste lande med sine grønne te-plantager, dejlige strande, vilde nationalparker og eksotiske dyreliv. Og dertil kommer den interessante historie samt smilende og gæstfri befolkning.
I højlandet finder du byer, som med deres bindingsværkshuse bringer tankerne tilbage på den engelske kolonitid. Det kuperede højland er beklædt med grønne temarker, og ofte kan du se plantagearbejdere i deres farverige sarier gå imellem rækkerne af tebuske og plukke de friske blade.
I den centrale del af landet er den historiske Sigiriya klippe, den smukke udsigt ved Ella Gap samt pilgrimmenes Adam’s Peak nogle af de største seværdigheder.
Det er oplagt at være aktiv og tage på opdagelse i Sri Lankas smukke natur. Og uanset om du flyver over trætoppene i varmluftballon eller er på vandre- eller, cykeltur, så vil du i store dele af Sri Lanka høre de vilde påfugles karakteristiske og smukke kalden.
I den sydøstlige del af øen ligger Yala Nationalpark. Her kan du tage på safari og være heldig at se vilde leoparder og læbebjørne og så er der nærmest garanti for at se vandbøfler, krokodiller, elefanter og ørne samt kolibrier og fugle i tusindvis.
Derudover er der de smukke strande, som beklæder kilometer efter kilometer af Sri Lankas kyster. Den sydlige del af landets kyst er også udgangspunktet, hvis du vil møde legesyge delfiner og majestætiske hvaler.
Sri Lanka har nærmest alt og venter bare på dit besøg.