Tæt på Royal Palace, Mekong floden og byens markeder. Frangipani Royal Palace Hotel er et skønt og charmerende 4-stjernet hotel med høj standard.

Frangipani Royal Palace Hotel i Phnom Penh
Frangipani Royal Palace Hotel i Phnom Penh
Fra hotellets restaurant har du glimrende udsigt over byen
Hotellets lobby
Hotellets pool ligger på taget og her har du udsigt over floden og Royal Palace
Hotellets pool om aftenen
Deluxe twin bed værelse på hotellet
Suite på Frangipani Royal Palace Hotel
Nyd en drink i baren på toppen af hotellet

Frangipani Royal Palace Hotel er det perfekte sted at bo under dit ophold i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Hotellet har plads til alle, standarden er god og værelserne indeholder alt hvad der forventes til de 4 stjerner som hotellet bryster sig af at have.

Du finder hotellet centralt i byen kun få gader fra Tonlé Sap flodens bred, der også er et yndet sted for turister og andre besøgende. Du finder ligeledes mange restauranter i dette område og efter mørkets frembrud finder du også det meget levende natmarked tæt på floden og hotellet.

Hotellets stil er en blanding af det moderne, det traditionelle, det asiatiske og det engelske. Det engelske vil du hurtigt se både i lobbyen og ved hotellets indgang hvor der holder en gammel knallert med teksten “Everything for Arsenal” med henvisning til fodboldklubben. Der er ingen tvivl om at engelsk fodbold er en populær ting på disse kanter, men englændere er der nu ikke så mange af. Værelserne er inspireret af de til tider mørke farver der bruges i Asien og selvfølgelig af byens kunst distrikt som hotellet ligger midt i.

Fra hotellet kan de fleste seværdigheder nås til fods uden problemer, men skulle du ikke have mod på at færdes til fods langs deres, ikke altid lige velorganiserede veje, kan du altid praje en tuk tuk som helt officielt hedder en “remorque“. Alle, både lokale og turister kalder dem dog stadig for tuk tuks ligesom i nabolandet Thailand.