Hjemsted for omkring 1250 mennesker og en af verdens mest “levende” gletsjere. Du finder også stedet hvor DR julekalenderen “nissebanden i Grønland” blev optaget og derfor mener mange stadig, at julemanden kommer herfra.

  • Havnen i Uummannaq på en solrig sommerdag. Foto af Mads Pihl
  • De farverige huse i Uummannaq og de hvide isbjerge der flyder forbi skaber smukke kontraster. Foto af Ella Grødem
  • Denne slidte hytte i de barske omgivelser siges at være julemandens hus (og var det i nissebanden i Grønland). Foto af Ella Grødem
  • Uummannaq har fået sit navn efter det 1.175 meter høje hjerteformede fjeld i baggrunden. Foto af Mads Pihl

Uummannaq blev grundlagt i 1763 og har en befolkning på 1250 indbyggere herunder syv bygder. “Uummannaq” betyder “oplivende” og har fået sit navn efter det 1175 meter høje hjerteformede fjeld, som ligger bagved byen. Byen er kendt for at have hele 2000 solskinstimer om året og er en af de byer i verden, der er mest rig på gletsjere. Du finder hele 10 gletsjere i Uummannaq-området – også en af verdens hurtigste bevægende gletsjer “Store Qarajaq“. Denne unikke gletsjer bevæger sig med ikke mindre end 5,7 kilometer om året.

I 1972 blev otte mumier (seks kvinder og to børn) fundet i Qilakitsoq i nærheden af Uummannaq. Mumierne er dateret til 1475 og repræsenterer en ældre Inuitkultur. Mumierne er i dag det største trækplaster på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk.

I nærheden af Uummannaq finder man også julemandens hytte, hvor DR optog julekalenderen “nissebanden i Grønland”. Gå også en historisk tur i byen, hvor du besøger museet, kirken og de velbevarede tørvehytter.

Overnatning i Uummannaq
Der er ikke længere hoteller i byen, så indkvarteringen er noget mere lokal her end på mange af områdets andre destinationer. Indkvarteringen er privat og det er en mulighed for at komme tæt på byens befolkning på en anden måde end normalt. Herunder er beskrevet et par overnatningsmuligheder i Uummannaq.

Avani
Avani tilbyder privat indkvartering i et af de fire fuldt møblerede huse. Alle huse inkluderer internetadgang, fuldt funktionelt køkken, bad og toilet og en fantastisk udsigt. Hvis komfort og følelsen af at have dit eget står højt på din prioriteringsliste, er Avani den bedste løsning.

Avani har flere forskellige huse, og dette er bare kendt som det røde hus
Køkken
Soveværelserne er enkle, men der er, hvad der skal være
Spisestue
Sovepladser
Det blå hus
Moderne indretning i nogle af husene
Køkken med udsigt

Café Emma
Café Emma er en anden overnatningsmulighed. Her kan du leje værelser af varierende størrelse fra 10kvm til 44kvm alt afhængig af ønsker og budget. Værelserne er pænt indrettet med tidløse og moderne møbler. Cafeen tilbyder foruden værelserne også fælles toilet & bad faciliteter samt et stort og rummeligt delekøkken.

Klima
Klimaet i Uummannaq adskiller sig fra de andre byer langs Grønlands nordlige vestkyst ved at være markant varmere. Det skyldes at Uummannaq er beliggende i en lille bugt hvorved vandet bliver varmet op. Selvom Uummannaq er beliggende i den arktiske klimazone kan middeltemperaturen i dagstimerne nå helt op på 15 grader i juli måned.

*Klimadata kommer fra “meteoblue Weather Centre” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1971 til 2000.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn/sne på 24 timer.


Kort

Alle billeder øverst på siden er ejet og venligst udlånt af Visit Greenland ©