Tissamaharama er udgangspunkt for besøg til Yala Nationalpark

  • Træer i vådområderne omkring Tissamaharama og Yala i den sydlige del af Sri Lanka
  • Raja Maha Vihara stupaen i Tissamaharama

Tissamaharama, eller Tissa, som byen ofte kaldes, er en lille by, der ligger ca. en halv times kørsel fra Yala Nationalpark, hvor mange af Sri Lankas spændende dyr venter på dit besøg. I 2010 viste arkæologiske udgravninger at byen er minimum 1700 år gammel, men kun få bygninger går så langt tilbage. Tæt ved Tissa ligger den smukke Tissa Wewa sø, som er udspring for et vandingssystem til områdets marker og også et populært tilholdssted for mange af Sydsrilankas dyr. Den hvide Maha Vihara stupa er en af byens andre seværdigheder.

Klima
Klimaet i Tissamaharama er kendetegnet ved 2 regntider. Den første falder i april og maj, mens den anden rammer fra slutningen af september til og med november. De bedste tidspunkter at besøge Tissamaharama er i perioderne december til marts og juni til august. Dagstemperaturen er næsten konstant hele året og svinger mellem 31 og 28 grader. Luftfugtigheden er specielt høj i perioden oktober/november, det skyldes den megen regn i perioden. Klimaet i Tissamaharama er tropisk.

*Klimadata kommer fra “World Weather Information Service” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1971 til 2000.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn.
***Data kommer fra nærmeste vejrstation, der er beliggende i Galle.

Kort
Få overblik over Tissamaharama