Sigiriya er i vores øjne et sted man bør besøge, når man er på rundrejse i Sri Lanka. Byen er opkaldt efter, og ligger ved, en af Sri Lankas største seværdigheder klippefæstningen Sigiriya.

  • Lion Rock i Sigiriya i lyset fra solnedgangen
  • Lion Rock med ruinerne af en fæstning og et kloster på toppen
  • Udsigten mod Lion Rock i Sigiriya
  • Lion Rock i Sigiriya

Sigiriya betyder Løveklippen og er en ca. 200 meter høj klippe, hvor en af Sri Lankas tidligere konger i det 5.århundrede på toppen opførte et kæmpe og nærmest uindtageligt palads. Her var en fæstning, paladset, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. For at komme op på toppen, skal du gå op ad en trappe med ca. 1200 trin. På vejen passerer du flere over 1.000 år gamle kalkmalerier. Malerierne viser hovedsagelig kvinder og det er der en god forklaring på, da historien fortæller at den daværende konge havde mere end 500 koner. Når du kommer til toppen, synes vi du skal tage dig god tid og nyde den fantastiske udsigt. Her kan du se jungle, trætoppe, bjerge og uspoleret natur næsten så langt øjet rækker.

Klima
Klimaet i Sigiriya er kendetegnet ved en tør, men ofte overskyet sommer og en kraftig monsun der rammer fra oktober til godt ind i december. Den mest solrige periode i Sigiriya er normalt fra januar til maj, også selvom det ikke er den tørreste. Foråret er den varmeste periode hvor dagstemperaturen i gennemsnit kan ryge op over 34 grader. Den køligste periode er i regntiden i det sene efterår. Luftfugtigheden er høj (omkring 80%) gennem det meste af året.

*Klimadata kommer fra “World Weather Information Service” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1971 til 2000.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn.
***Data kommer fra nærmeste vejrstation, der er beliggende i Anuradhapura.

Kort
Få overblik over Sigiriya