Velkommen til Qeqertarsuaq, den eneste by på Diskoøen, der er beliggende i bugten af samme navn. Øen er også det eneste sted i Grønland, hvor du kan tage på hundeslædetur om sommeren.

  • Vulkanske klipper ved Kuannit nær Qeqertarsuaq. Foto af Paul Zizka
  • Hvalsafari nær Qeqertarsuaq i Diskobugten. Foto af Mads Pihl
  • 2 finhvaler i havet ud for Qeqertarsuaq på Diskoøen. Foto af Mads Pihl
  • Det kolde og klare vand i Diskobugten giver dig mulighed for at få nogle fantastiske billeder af områdets hvaler. Foto af Aqqa Rosing Asvid
  • Den vulkanske aktivitet omkring Diskoøen har også haft den konsekvens at sandet på stranden er sort. Foto af Camilla Hylleberg
  • Two vandrere beundrer klippeformationerne langs Diskoøens kyst nær Qeqertarsuaq. Foto af Paul Zizka

Qeqertarsuaq er den eneste by på Diskoøen og betyder ”den store ø”. Qeqertarsuaq blev grundlagt i 1773 og har omtrent 860 indbyggere samt 35 indbyggere i Kangerluk, øens eneste bygd. Byen ligger utroligt smukt placeret på sydspidsen af Diskoøen. Bag byen hæver basaltfjeldene sig og ovenfor byen ligger ”Lyngmarksbræen”, det eneste sted i Grønland, hvor man kan køre på hundeslæde om sommeren.

Havet er meget rigt omkring Diskoøen og det betyder generelt store forekomster af hvaler. Om foråret er området et af verdens bedste til at observere den store grønlandshval. På grønlandsk har den det meget betegnende navn “Arfivik”, der betyder “den tøndeformede”. Om sommeren ses pukkelhvaler meget ofte helt tæt inde ved kysten.

Arktisk Station har hjemme i Qeqertarsuaq – ligger ca. 1 km. fra byen. Det er den ældste bemandede feltstation i det arktiske område og drives af Københavns Universitet som feltstation med det formål at fremme arktisk forskning og undervisning i bio- og georelaterede problemstillinger. I det seneste tiår er interessen for arktik blusset voldsomt op. Diskussionen vedrørende globale miljøforandringer kræver viden om den arktiske flora, fauna og landskabsudvikling, og der er stor aktivitet om sommeren på Arktisk Station.

Selvom øen ligger 100 km fra fastlandet, kan den i klart vejr ses fra samtlige byer i Diskobugten.

Klima
Klimaet i Qeqertarsuaq er varmt i sommermånederne og tilsvarende koldt i vintermånederne. De store udsving skyldes flere faktorer bl.a. byens placering på Diskoøen. Byen ligger i læ for den værste vind fra nord og har om sommeren også glæde af det lidt varmere vand i bugten. Qeqertarsuaq er placeret i arktisk klima.

*Klimadata kommer fra “meteoblue Weather Centre” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1971 til 2000.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn/sne på 24 timer.

 

Kort
Få overblik over Qeqertarsuaq her

Alle billeder øverst på siden er ejet og venligst udlånt af Visit Greenland ©