Velkommen til Polonnaruwa, en af Sri Lankas gamle hovedstæder og i dag hjemsted for en antik by der historisk set går over 1000 år tilbage. I dag er området UNESCO verdensarv og absolut et besøg værd.

  • Polonnaruwa ruinerne i Sri Lanka er UNESCO verdensarv
  • Lankatilaka templet i Polonnaruwa,
  • Ruinerne af Parakramabahus royale Palads i Polonnaruwa
  • Søjlerne er det eneste tilbage af det buddhistiske tempel Kiri Vihara i Polonnaruwa
  • Rankot Vihara Dagoba er navnet på denne store stupa i Polonnaruwa
  • Det royale palads Parakramabahus i Polonnaruwa
  • Polonnaruwas antikke by går næsten tusind år tilbage i historien

Polonnaruwa er en by, som ligger i den centrale del af Sri Lanka ca. 70 km øst for Sigiriya. I dag er byen en helt normal provinsby, men Polonnaruwa er kendt for ruinerne af den gamle kongeby, som er på Unescos verdensarvsliste. Byen var hovedstad i Chola-dynastiet så tidligt som i det 10. århundrede og efterfølgende har byen haft en central plads i Sri Lankas historie med skiftende kongedømmer og forskellige kulturer og religioner. I dag er den gamle by ruiner, men det er stadig tydeligt at se og fornemme den storhed, som Polonnaruwa har haft i tidligere tider. Du kan sagtens bruge et par timer i den gamle by, hvor der også altid er besøg af lokale skoler, srilankanske familier på udflugt og måske er par munke i orange klædedragter. Du kan besøge Polonnaruwa som en udflugt fra Sigiriya eller som et stop på vejen til til østkystens fine strande.

Klima
Klimaet i Polonnaruwa er kendetegnet ved en tør, men ofte overskyet sommer og en kraftig monsun der rammer fra oktober til godt ind i december. Den mest solrige periode i  er normalt fra januar til maj, også selvom det ikke er den tørreste. Foråret er den varmeste periode hvor dagtemperaturen i gennemsnit kan ryge op over 34 grader. Den køligste periode er i regntiden i det sene efterår. Luftfugtigheden er høj (omkring 80%) gennem det meste af året.

*Klimadata kommer fra “World Weather Information Service” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1971 til 2000.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn.
***Data kommer fra nærmeste vejrstation, der er beliggende i Anuradhapura (Sigiriya) og der kan derfor være lokale forskelle.

Kort