• Koh Lipe
  • Koh Lipe er strand, vand og masser af liv
  • Slap af i hængekøjen og nyd strandlivet på Koh Lipe
  • Koh Adang er beliggende en kort sejltur fra Koh Lipe og den er blandt andet rig på natur
  • Longtailbåde på Koh Lipe
  • Strand på Koh Lipe i Sydthailand
  • Snorkling omkring Koh Lipe og Koh Adang i Sydthailand

Den sydligste af de små øer, som vi laver rejser til i øjeblikket. Koh Lipe er ikke så lille endda og har en meget udviklet turisme.

Der er 3 strande på øen og de 2 største, Pattaya Beach og Sunrise Beach er forbundet via den såkaldte Walking Street. Rygsæksrejsende opdagede Koh Lipe for længe siden og på grund af sin beliggenhed ca. 80 km ude i vandet, har der været naturlige begrænsninger i antallet af turister. Men vi leder alle efter nye oplevelser og derfor er turisterne også kommet til Koh Lipe.

Her kan man sagtens være i 10 eller 12 dage, og du kan eventuelt bo på 2 forskellige hoteller på 2 strande eller i 2 forskellige kategorier. Du kan gå ture på Koh Lipe eller du kan sejle rundt og dykke og snorkle. Øen er en del af Tarutao nationalparken, som består af mange øer, som er total fredede af hensyn til dyrelivet. Turen til Koh Lipe er med hurtiggående speedbåd på grund af afstanden og du kan sejle fra fastlandet eller fra Koh Mook, Koh Ngai eller længere nordpå. Du kan også sejle fra Langkawi i Malaysia, som kun ligger 40 kilometer syd for Koh Lipe og på den måde kombinere Malaysia med Thailand.

Næsehornsfugle på Koh Lipes naboø Koh Adang

Her er mange restauranter og et veludviklet aftenliv. Meget foregår på strandene eller på Walking Street og mange steder er der levende musik på barerne. Koh Lipe er ikke hverken øde eller mennesketom, men her er satdig en afslappet stemning og en god “ø-fornemmelse”.

Klima
Paradiset på Koh Lipe bør kun besøges i højsæsonen fra november til og med marts, da monsunen rammer øen hårdt i sommer og efterårsmånederne. Sejlturen fra fastlandet til øen kan være voldsom i den periode og det meste på Koh Lipe er lukket bortset fra enkelte hoteller. I højsæsonen kan de grønne palmer, det turkisblå vand og de hvide sandstrande nydes i temperaturer på ca. 33 grader.

 

*Klimadata kommer fra “World Weather Information Service” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1961 til 1990.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn.
***Data kommer fra nærmeste vejrstation, der er beliggende på Langkawi.

 

Kort