Hoi An er en hyggelig og traditionel gammel by i portugisisk kolonistil. Den er beliggende i den centrale del af landet og folk kommer langvejs fra for at gå på opdagelse i de smalle gader, opleve det traditionelle havnemiljø og for at slappe af ved de nærliggende strande. Byen blev føjet til UNESCO verdensarvslisten i 1999 på grund af sin historie, atmosfære og smukke bygninger. I dag føles det 21. århundrede stadig langt væk (på nær det høje antal besøgende) når du går igennem, det som nogle kalder, Vietnams smukkeste by.

  • Udsigt over Hoi An lige før solens sidste stråler forsvinder fra aftenhimlen
  • Den japanske bro er et tilløbsstykke i Hoi An
  • Det er kontraster der mødes når de gamle gule huse spejles i havnens grønne vand
  • Den hvide påklædning er historisk vigtig for Vietnam og i Hoi An kan du nogle gange spotte lokale klædt helt i hvidt
  • Den gamle bydel i Hoi An er i grunden portugisisk, men mange kulturer har haft indflydelse.
  • En stille aftentime på havnen i Hoi An
  • Hoi An er Vietnams cykelby nummer 1 og bykernen er samtidig helt bilfri

Hoi An som som i 2019 fejrer 20 år som “UNESCO World Heritage Site” var en af Vietnams vigtigste handelsbyer i over 200 år. I løbet af årene fik byen, der i begyndelsen bare var et lille fiskerleje, tiltrukket sig mange forskellige nationaliteter. Portugiserne, der byggede byen, fik hurtigt selskab af både indere, kinesere, japanere og hollændere som kom til byen med de mange handelsskibe der lagde til kaj i byen. De mange kulturer har sat sit præg på byen, der i dag fremstår som et stolt eksempel på handelslivet i Sydøstasien – helt fra det 16. århundrede og frem. Når du går igennem byen i dag vil du måske føle dig hensat til gamle dage, for bykernen er bilfri og blandt de gule bygninger kan det 21. århundrede godt føles behageligt langt væk, men de mange besøgende på nogle tidspunkter kan hurtigt ændre denne følelse.

Typisk gadebillede i Hoi An

Hoi An (som betyder “fredfyldt mødested”) er kendt som stedet at købe skræddersyet tøj og det er slet ikke forkert. Byen er Vietnams skrædder hovedstad, og priserne er stadig rimelige uanset om du går efter en skjorte eller et jakkesæt. Du kan også selv vælge materialet og her er især silke og cashmere populært da det ofte er ganske dyrt i Europa (Et skræddersyet jakkesæt i Cashmere står i lidt under 3.000,. kr. Også sko kan speciallaves på bestilling i Hoi An, så hvis du har plads i kufferten kan du næsten skifte hele garderoben ud. Tøj kan ofte hentes dagen efter det er bestilt, men med jakkesæt kan der gå op til 3 dage. Er der problemer med produktet tilbyder de fleste skræddere at rette til så du får et perfekt produkt. I tilfælde af at du vælger at få skræddersyet tøj i byen skal du huske at sætte dig ind i hvilke skræddere der virker professionelle og hvilke der ikke gør.

Mad betyder alt i Vietnam. Ligesom i nabolandene er maden en af grundstenene i landets kultur, og kun få steder overgår Hoi An når det kommer til det vietnamesiske køkken. Tag på en kulinarisk rundtur i den gamle by og bliv forkælet med lækkerier der nok skal få mundvandet til at løbe. Kan du slet ikke få nok så fortvivl ej, for byen er nemlig også kendt for sine mange kokkeskoler, hvor du kan tage et kursus i den lokale kogekunst. Med sådan et kursus kan du nemt tage de kulinariske oplevelser med dig hjem i køkkenet efter rejsen.

Floden gennem Hoi An skaber et smukt havnemiljø med store kontraster i solnedgangen
Solnedgang over havnen i Hoi An
Gaderne i Hoi An er sommetider tæt pakket med turister, men rundt om hjørnet kan det være anderledes

I dag er Hoi An mere end en gammel handelsby, da kystlinjen mellem Hoi An og den større by Da Nang er blevet en yndet stranddestination for internationale besøgende. Det siges endda at strandene i dette område er blandt Vietnams bedste. Du kan derfor let kombinere den gamle bydels kulturelle perler med total afslapning ved stranden. I Hoi An er du halvvejs mellem syd og nord, og derfor kan det være rart med et par dages pause ved stranden. Hotellerne i Hoi An er oftest hyggelige og mindre byhoteller, så du kan finde præcis den type hotel der passer til dig og dine ønsker.

Da Nang
Da Nang er det største turist og underholdningscentrum i den centrale del af Vietnam. Byen er med 1,2 millioner indbyggere landets 4. største og den byder blandt andet på nogle af Vietnams bedste resorts og strande i topklasse. Det er en by som på kort tid er gået fra en relativt anonym tilværelse til at være en populær badeby med egen internationale lufthavn og barer, cafeer og restauranter overalt. Byens lange brede strand er meget populær og mens nye byhoteller skyder op langs strandpromenaden er stranden nogle kilometer syd for byen stedet hvor du finder luksuriøse strandresorts med poolvillaer og havudsigt. Bor du ved stranden syd for Da Nang er du kun en halv times kørsel fra den lille smukke by Hoi An som de fleste hoteller tilbyder gratis transport til et par gange om dagen.

Golden Bridge ligger i Da Nang kun en kort køretur fra Hoi An
Svævebanen til Ba Na Hills byder på utrolige udsigter og ikke for dem med højdeskræk
Golden Bridge i Ba Na Hills i Da Nang er på kort tid blevet lidt af en sensation
Golden Bridge er Da Nangs største tilløbsstykke
Golden Bridge ligger en times kørsel fra Hoi An og er berømt for de to beton-hænder der holder den

Byen der som sådan er for ny til at have de helt store attraktioner har dog fået et varetegn som på ganske kort tid er blevet berømt over det meste af verden. Stedet hedder Golden Bridge og er beliggende i Ba Na hills der ligger i bjergene bag byen. Broen er blevet berømt for de skønne udsigter og sit utraditionelle udseende med de to hænder der holder den oppe.  Foruden broen er turen til toppen af bjerget med en af verdens længste svævebaner også en oplevelse i sig selv. I forbindelse med banens åbning i 2013 fik den plads i Guinness rekordbog som verdens længste sværbane samt for yderligere to rekorder.

Dragebroen er det mest beundringsværdige bygningsværk i Da Nang. “Dragen” spyr ild i forbindelse med festivaler og mærkedage

Vil du besøge den centrale del af Vietnam er det muligt at flyve med blandt andet Qatar Airways fra København via Doha til Da Nang. Det er selvfølgelig også muligt at flyve til Da Nang fra både Hanoi og Ho Chi Minh så du let kan kombinere området med både nord og syd.

Klima
Klimaet i Hoi An er kendetegnet ved to sæsoner, den tørre og den våde. Den tørre periode er fra januar til midten af august, mens den våde periode rammer den centrale del af Vietnam med meget regn i september, oktober og november inden det bliver mere moderat i december. Temperaturen i Hoi An er svingende, men generelt er det koldest i vores vintermåneder, mens temperaturene er højest fra det sene forår og frem til monsunens begyndelse i september. Klimaet i Hoi An er tropisk.

*Klimadata kommer fra “World Weather Information Service” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1971 til 2000.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn.
***Data kommer fra nærmeste vejrstation, der er beliggende i Da Nang.

 

Kort
Få overblik over Hoi An her