Ayutthaya var hovedstad i Siam, som Thailand hed fra midten af 1300 tallet frem til 1767, hvor Ayutthaya blev totalt ødelagt af erobrende burmesere.

I de godt 400 år Ayutthaya var hovedstad, blev der bygget flere tusinde imponerende bygninger og templer. Byen er for os bedst kendt for de mange tempel- og paladsruiner, som også er årsagen til at byen er på UNESCO verdensarvs liste. I dag bor der ca. 55.000 mennesker i byen og den er nu handelscentrum for områdets ris dyrkende landmænd.

Fra Chiang Mai til Bangkok
Antikke byer
Den antikke by i Ayutthaya
Sanphet Prasat Palace i Ayutthaya
Bang Pa In sommerpaladset i Ayutthaya
Ayutthaya
Ayutthaya
Buddha
På cykel i Ayutthaya
Ayutthaya
Tag på dagstur fra Bangkok til Ayutthaya
Ayutthaya

Byen er placeret på en ø i floden Chao Phraya, og floden er også transportvejen for mange turister, som kommer med skibe fra Bangkok. Bangkok ligger kun ca. 70 km længere mod syd.

Hvis du har tid, så vil vi anbefale, at du bliver i Ayutthaya et par dage. Så kan du besøge seværdighederne om morgenen og nå at opleve den smukke gamle by, inden den får besøg af hovedparten af dagens turister, som ankommer lidt senere på dagen.

Klima
I Ayutthaya er de 5 måneder fra november til marts stort set uden regn. Byen er derfor bestemt værd at se på en endags eller flere dages tur i højsæsonen. April og maj måned er de varme og fugtige og især i maj kan det mærkes at regntiden er begyndt. Fra maj til oktober er regnmængden i dette område stor og voldsomme regnbyger må derfor forventes ved besøg i denne periode. Klimaet i Ayutthaya er tropisk.

 

*Klimadata kommer fra “World Weather Information Service” og er baseret på gennemsnitsdata fra perioden 1961 til 1990.
**En regnvejrsdag defineres ved at der falder minimum 0,2 mm. regn.
***Data kommer fra nærmeste vejrstation, der er beliggende i Bangkok.

 

Kort

Nogle billeder på siden er venligst udlånt af ©Thailands Turistkontor