Der er ikke mange ting, der er bedre end følelsen efter bestillingen af drømmerejsen. Det perfekte hotel, den bedste flyforbindelse og en god pris. Bestiller du rejsen sent kan det være svært at få plads på dit favorithotel og måske kan du heller ikke rejse på dine favoritdatoer. Her kan du blandt andet finde vores råd til, hvornår du skal bestille rejsen.

  • Bestil tidligere og få flere hoteller at vælge imellem og ofte bedre priser
  • Rejser du med en stor familie er det vigtigt at bestille tidligt hvis du rejser i højsæsonen
  • De mindste tropeøer har mindre plads og du skal derfor bestille i god tid

Hvornår skal du bestille rejsen? Det er et spørgsmål, som rigtig mange er i tvivl om, men vi kan måske gøre dig klogere på netop det punkt. Verden oplever i disse år et turistboom der for alvor sætter verdens hoteller og flyselskaber under pres – ikke mindst i højsæsonerne og ferieperioderne. I Thailand er det perioderne omkring sommerferien, efterårsferien, juleferien, vinterferien og Påsken der er specielt pressede og hvor du behøver at bestille i rigtig god tid. I øjeblikket oplever vi allerede at en del hoteller må melde udsolgt omkring jul og nytår, men der er også værelsestyper i efterårsferien og i februar der ikke længere er ledige.

Fly
Du kan bestille flybilletter 330 dage før flyafgangen og rejser du på de mest tilspidsede tidspunkter og kan du f.eks. kun flyve ud en lørdag skal du allerede begynde at kigge på fly på dette tidspunkt. Weekenderne er uden sammenligning de mest populære tidspunkter at rejse og derfor er det også på de tidspunkter, hvor flyene hurtigst bliver udsolgt. Rejser du lidt udenfor ferieperioderne behøver du ikke at bestille så tidligt, men ofte kommer flyselskaberne med kampagner og her er det en god idé at slå til, når de er der. På den måde sparer du nemlig penge på flybilletten og du kan være næsten helt sikker på, at flybilletten ikke bliver billigere af at vente med at købe til en måned før afrejse. Et andet vigtigt aspekt i at købe rejsen tidligt er, hvis du har specielle ønsker til sæder på flyet – jo før du bestiller, desto flere valgmuligheder har du.

Hoteller
Ligesom med flybilletten har du også flere muligheder for at finde det rigtige hotel og få den bedste pris, hvis du bestiller tidligt. Mange hoteller har også en “book tidligt” rabat, som du får glæde af ved at bestille rejsen tidligt. Ofte er det mellem 10 og 15 procent rabat, men nogle gange er det helt op til 20-30 procent. Andre hoteller vælger at give en nat gratis hvis du er hurtigt ude. Vi sørger selvfølgelig for at regne alle rabatter ind i dit tilbud. Har du specielle ønsker til hoteller i “peak” perioderne omkring jul og nytår eller i vinterferien, anbefaler vi, at du bestiller rejsen så tidligt som muligt, da de mest populære hoteller og værelsestyper let kan være udsolgt et halvt år eller mere i forvejen.

Det kan du gøre
Når den første tanker om en rejse begynder at pusle hos dig, så send os endelig en mail eller ring til os, så hjælper vi med et tilbud. Et tilbud er altid gratis og ganske uforpligtende, men du får overblik over, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Vi vil nemlig meget gerne hjælpe dig med at få det hele til at hænge sammen og lave et forslag, der bliver så tæt på dine drømme som muligt. Når vi laver et tilbud til dig, beder vi dig nok om navnene på de personer, der skal rejse. Det gør vi simpelthen for at være sikre på, at vi kan holde pladserne på flyet i et par dage, så prisen ikke stiger, mens du overvejer tilbuddet.

Vi glæder os til at hjælpe dig med din rejse, både når du bestiller rejsen i god tid, men også når rejsen er mere spontan.