Navnet fortæller en hel del om vores målsætning. LIVE Travel handler om at rejse og være LIVE, altså være til stede og opleve i nuet. Et af vores vigtigste mål er at skabe rammerne for vores kunder, så de er klar til at fylde indtryk på deres ferieoplevelser og få sanserne i spil.

De stærkeste redskaber i arbejdet med at nå vores målsætning, er vores erfaring og fleksibilitet. Vi kender langt de fleste af de rejsemål, som vi sælger til vores kunder endda rigtigt godt. Vi ved, hvad der skal til at få en god rejseoplevelse som familie, som ung eller ældre og som tilbagelænet eller opsøgende. Vi kender mulighederne, kender flyselskaberne og vi ved hvilke samarbejdspartnere og leverandører vi kan stole på og hvem vi vil lade tage sig af vores kunder, når de er ud i verden. Mange år i branchen er vores styrke, og den kommer vores kunder til gode. Også når det handler om at handle til optimale priser.

Fleksibiliteten kommer til udtryk i, at vores rejser er baseret på rutefly, så ofte er der daglige afgange. Vi laver rejserne fra start til slut, så du får transporter, hoteller og oplevelser, som du gerne vil have det. Nogle ønsker det hele planlagt hjemmefra og andre vil gerne have luft til egne beslutninger undervejs.

Vi kalder os for et gammeldags rejsebureau – altså et rejsebureau, som tager sig tid til at tale med kunderne og spørge ind til ønsker og forventninger og ad den vej skabe den bedste rejse. Vi har vores meninger og vores holdninger til rejsemål og rejsetyper, så du kan godt opleve, at der er rejser, du ikke kan købe hos LIVE Travel. Det er vigtigt, at vi kan stå inde for det vi sælger – sådan bliver det også den bedste rejse for vores kunder.

Vi glæder os til at høre fra dig. Og vi glæder os til at hjælpe dig ud i verden på din rejse.