Vores primære fokus er at lave rejser til Thailand til familier, par eller venner, der rejser sammen. Vi har selv en stor kærlighed til Thailand og har rejst der i over 25 år og vi har været i alle hjørner af det store land. Vi sælger badeferie på skønne øer og strande, oplevelsesrejser i naturen, rejser med fokus på kultur og historie, rejser til Bangkok og ikke mindst det vi kalder for Slow Thailand. Du kan læse mere om disse rejseformer på de links, som er til højre.

Udover Thailand vil der i løbet af efteråret 2015 også komme rejser til Laos og Cambodia på hjemmesiden. Vi arrangerer allerede rejser til begge lande, men vi har endnu ikke lavet rejseforslag og vist dem her på hjemmesiden. Det er oplagt at kombinere begge lande med badeferie i Thailand.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skal rejse til andre steder, men hvis det er steder vi ikke kender, så vil vi henvise dig til et andet rejsebureau, som vi kender og kan stå inde for. Det er vigtigt, at du får den rigtige rejse og det får du ikke, hvis ikke vi kan vejlede dig ordentligt.

Udover Thailand, Laos og Cambodia ved vi også rigtigt meget om rejser til Malaysia, Indonesien, Sri Lanka, Australien og New Zealand og ikke mindst USA. Her har vi selv rejst og her har vi gode samarbejdspartnere, som vi ved kan levere de rigtige produkter. Hvis bare du skal bruge en flybillet kan vi hjælpe dig uanset, hvor du skal hen. Det kan du læse mere om under “Flybilletter”.