Øen der byder på det hele. Er du til natteliv eller afslapning uden at slippe bylivet helt? På Phuket kan du få det hele, uanset hvad du leder efter. Der findes større byer, lange strande, små luksus hoteller, moderne city hoteller og familie resorts. Phuket har det hele og lidt til.

Ao Yon Beach ved Bandara Villas
“Fishermans Village”
Strandpromenade
Palmer på Kamala stranden, Phuket
Kamala stranden på Phuket
Phuket strand
Strand på Phuket
Kamala stranden solnedgang
Solnedgang Promthep Cape

Phuket
Thailand største ø og et af de mest kendte feriesteder i Thailand. Du kan finde alt på Phuket –små eller store luksushoteller, hoteller specielt til børnefamilier, små billige ”guesthouses” af tvivlsom standard og en hel masse skønne hoteller på nogle af Thailands bedste strande. Her er også et væld af udflugtsmuligheder og forlystelser og et stort udbud af sejlture til øerne rundt om Phuket. Phuket er også meget brugt som den ene del af en kombinationsferie, fordi det er nemt at kommer hertil. Om vinteren flyver Thai Airways direkte (på udrejsen) og kan du leve med et skift undervejs, er der mange selskaber at vælge imellem. Du skal vide, at en del af strandene på vestsiden af Phuket er lukket for badning i lavsæsonen, hvor monsunen fører til voldsomme strømme. Monsunen kommer direkte ind fra vest, så der kan være kraftig blæst og du derfor også se, at en af restauranterne ned til vandet er lukket på den tid af året. Herunder finder du beskrivelser af de forskellige strande på Phuket – eller et udvalg af dem i hvert fald. Der er mange andre, så spørg os, hvis du skal vide noget om andre steder. Det er vigtigt for din ferie på Phuket, at du ender det rigtige sted på det rigtige hotel.

Patong Beach
Det er ikke tilfældigt, at der er flest hoteller og flest rejsende på Patong Beach. Det er nemlig en meget fin strand med fint sand og fint vand, men Patong Beach er også meget mere end det. Det er en større by med mange hoteller og små ”guesthouses” og her er også en del lejligheder, som bebos af folk fra hele Europa. Det er også her du finder shoppingcentre og alverdens mad-oplevelser og så er det også her, du finder Bangla Road, som er den mest berømte bar-gade på Phuket. Den – og andre gader – er bestemt ikke for børn og du skal være forberedt på et meget hektisk natteliv, som inkluderer barer og diskoteker og et meget feststemt publikum! Patong Beach har dog så mange hoteller, så du kan sagtens finde hoteller, hvor du kan tage børnene med og få en fantastisk ferie.

Kata Beach
En rigtig god strand syd for Patong og Karon og kendt for et meget varieret udvalg af hoteller. Her er alle standarder og derfor en god blanding af forskellige rejsende fra hele verden. En stor del af stranden er optaget af et stort hotel (Club Med) så stort set alle andre hoteller ligger i gaderne bagved og har derfor ikke direkte adgang til stranden. I den sydligste ende ligger nogle hoteller direkte ned til vandet og endnu længere sydpå finder du Kata Noi Beach (”Lille Kata”) med nogle luksushoteller. Når du bor på Kata Beach, skal du altså være forberedt på, at du skal gå 5 minutter rundt om Club Med, for at komme på stranden. Bemærk at stranden her kan have høje bølger og specielt i monsun-sæsonen er det meget voldsomt.
Der er hyggelige barer og restauranter og også gader med rigtigt meget natteliv, så du skal tænke lidt over, hvor du tager børnene med hen. Der er en del hoteller, som er specielt gode til børn, og har alle tænkelige faciliteter til en god ferie.

Karon Beach
Er den 3. længste af Phukets mange strande og ligger mellem Patong mod nord og Kata mos syd. Det er den næstmest besøgte strand (efter Patong) og er også godt kendt af danske rejsende. Stranden er lang og fin og der mange hoteller af forskellig standard spredt hen langs stranden. Det er ikke alle, som ligger på selve stranden, men i gaderne bagved – husk det, når du vælger dit hotel. I gaderne bagved stranden er der et væld af restauranter, butikker og barer, og selv om det slet ikke er lige så travlt her, som på Patong Beach, er det ikke en stille og fredelig strand. Er du til en god strand og et godt udvalg af spise- og shoppemuligheder er Karon et godt valg. Bare husk at her er mange andre rejsende.

Kamala Beach
Ligger ca. 15 minutter nord for Patong og er stranden lige efter Surin. Den sydligste del af stranden har en del hyggelige restauranter, som ligger helt nede ved stranden – her ligger også en lokal skole. Her er meget hyggeligt om aftenen med god mad og god stemning. Lidt længere nordpå er en offentlig park, så på den del af stranden er der god plads, da der ikke ligger hoteller her. I den nordligste ende ligger et par hoteller, men der er stadig god plads på den brede strand. Forlystelsesparken Phuket Fantasea ligger lidt inde i landet ved den nordlige del af stranden. Kamala Beach er en dejlig fredelig strand og specielt velegnet til familier med børn. Her er ikke noget hektisk natteliv, som på de større strande sydpå.

Bangtao Beach
Næste større strand nord for Kamala er Bangtao, som er en ca. 6 km lang strand. Det er stranden ved Phuket Laguna, som er et hotelområde omkring nogle søer tæt på stranden. Der er mange lukus hoteller ved Phuket Laguna og Bangtao, og der er flere golfbaner her også – er du til golf, så er det fint at kombinere badeferien med et par runder på nogle af Asiens bedste baner. Der ligger dog også et par rigtigt god mere ”almindelige” familiehoteller på Bangtao, men generelt er det altså i den bedre ende af skalaen. Her er fint til børn og ikke for meget natteliv.

Surin Beach
Mellem Kamala og Bangtao ligger Surin Beach, som er en lille strand og kendtfor nogle få hoteller i absolut topklasse. Her ligger de 5-stjernede The Surin og Twinpalms og også en del private villaer og lejligheder. Stranden er ikke så stor, men meget fin og det minder nærmest om en lille landsby. Da der også er en del lokale som bor her og bruger stranden.

Nai Yang Beach
En fin lille strand med Casuarina-træer beliggende tæt på lufthavnen på Phuket. Det tager ikke mere end 10-15 minutter at køre fra lufthavnen, så den er fin til et stop, hvis du skal videre til øerne sydpå eller til Khao Sok nordpå. Du kan dog også sagtens hold længere ferie her, for her er en meget fin, stille og lokal stemning. På selve stranden ligger ”guesthouses” og små restauranter og der er en del Thai ’er som holder picninc på stranden. Her er ikke mange hoteller, så du får dejlig fred og ro. På grund af beliggenheden tæt på lufthavnen, vil du se (og høre) fly der lander og letter over den nordlige del af stranden. Det er dog ikke noget problem og noget, men hurtigt vænner sig til.

Mai Khao Beach
Den nordligste af Phukets mange strande. Og en af de flotteste. Selve stranden er 11 km lang og her er ikke mange hoteller endnu, da området er en del af nationalparken Sirinat. Lige nu ligger der nogle få luksushoteller, men der er flere hoteller på vej. Mai Khao har været kendt for skildpadderne, som kommer op på stranden og lægger æg og det er stadig muligt at se, hvis du er meget heldig. Ved JW Marriott hotellet er der lavet et “nursery” for skildpadder, som er kommet til skade, og her bliver de passet på, indtil de kan sættes ud igen. Som på de andre strande på Phuket er der ingen liggestole eller parasoller på stranden, så alt er helt naturligt. Mai Khao Beach er kun en kort køretur fra lufthavnen, så den er et perfekt sted at begynde elle slutte din ferie.

Rawai Beach
Den strand som ligger længst mod syd på Phuket og et sted, som bliver mere og mere populært, for dem, som vil væk fra de travle strande længere nordpå. Det er ikke så fin og bounty-agtig en strand, som dem på vestkysten og her er en del trafik med turbåde, longtailbåde og lokale fiskere. Ofte bliver man kørt til små fine strande i nærheden – det er en service, som flere af hotellerne på Rawai tilbyder gratis.

Nai Harn Beach
Også sydpå –ikke langt fra Rawai Beach – ligger Nai Harn Beach, som man ofte tager til, fra de ikke helt så gode strande i nærheden. Stranden er meget fin i højsæsonen, men i lavsæsonen (april til oktober) er der stærk strøm og badning er ofte frarådet.

Klima
Phuket er ligesom mange andre øer i det sydlige thailand, en vinterdestination. i vintermånederne er der masser af sol og høje temperaturer på 32-34 grader om dagen. Badevandet er i denne periode i gennemsnit 30 grader varmt. Regntiden på Phuket begynder i midten af april og fortsætter indtil november måned. Regnen falder intensivt og på kort tid, så det vil stadig være muligt at rejse til Phuket i sommermånederne, selvom det regner et par timer dagligt. Klimaet på Phuket er tropisk.

 

Klimatabel Phuket

Kort