Khanom er en by i provinsen Nakhon Si Thammarat, der ligger på fastlandet ca. 70 km. syd for Koh Samui, der er områdets mest kendte destination. Her ligger en lang og meget fredelig strand, hvor turismen slet ikke er kommet til endnu.

Khanom er fantastiske solopgange…
Lokale der fisker på traditionel vis…
Lange strande langs hele kysten
Khanom er simpelthen afslappede strande så langt øjet rækker…
Mere strand…
med mere og mere…
Vand
Vil du slappe af et sted med masser af vand…?
Så skal du holde ferien i Khanom, der også er godt om sommeren
Der er også en lille by som bare er en almindelig thailandsk provinsby

Khanom er til dig, der vil have strand og afslapning i et område, der stadig er fuldstændig upåvirket af den turisme, som findes i det meste af det sydlige Thailand. Her er lange øde strande, helt uspoleret natur og mest af alt – fred og ro. Her er ikke mange restauranter og butikker og heller ikke mange hoteller, og dem som findes, er små og hyggelige. Der findes også en del små lokale “hoteller”, som er brugt af de Thaier, som holder ferie her.

Du kommer hertil ved at flyve til Surat Thani eller byen Nakhon Si Thammarat (som hedder det samme som provinsen). Herfra er der ca. 1-1½ time i bil til Khanom. Du kan også sejle til Surat Thani fra Koh Samui, hvilket gør Khanom perfekt at kombinere med Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Og så kan du selvfølgelig køre hertil fra Krabi, Phuket eller Khao Lak.

Nakhon Si Thammarat har helt uspoleret natur i de små nationalparker, der findes her. Her er huler og vandfald, som du kan besøge, hvis du får nok af at slappe af på stranden eller ved hotellets pool. Ude i bugten findes de lyserøde delfiner, som er er helt specielle for området, og der arrangeres sejlture, hvor du kan se dem fra båden. Det er ikke muligt at svømme med delfinerne. Du kan også leje kajakker og knallerter og komme rundt på egen hånd. I weekenden er der lokalt marked i Khanom by, hvor der er lokale varer til salg.

Klima
Khanom er, sammen med øerne i Siam bugten, blandt Thailands bedste destinationer om sommeren. Generelt er de bedste tidspunkter for rejser til Khanom fra februar til april og igen fra juni til sidst i september. Regntiden er meget anderledes end resten af Thailand og den rammer kraftigt her i månederne oktober, november, december og nogle gange fortsætter den endda helt ind i januar. I den varmeste periode i Khanom er gennemsnitstemperaturen om dagen mellem 32 og 35 grader. Khanom ligger i tropisk klima.

Kort over Khanom